Krigen i Mellemøsten er den største globale trussel mod energisikkerheden i historien.
Det udtaler Fatih Birol, der er administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, IEA, i et interview med Financial Times.
IEA-chefen pointerer samtidig, at politikerne og markedet undervurderer omfanget af forstyrrelser, som krigen skaber, da omkring en femtedel af verdens olie- og gasforsyninger er fastlåst i regionen.
- Det vil tage omkring seks måneder, før nogle faciliteter igen er klar til drift, mens det vil tage meget længere tid for andre, udtaler Fatih Birol.
ANGREB PÅ QATARS NATURGASFACILITETER
Torsdag udtalte Saad al-Kaabi, der er topchef hos statsejede Qatarenergy til Reuters, at Irans angreb har beskadiget faciliteter, der producerer omkring 17 pct. af Qatars eksportkapacitet af flydende naturgas, og vil forårsage tab på omkring 20 mia. dollar i tabt årlig omsætning.
To af Qatars 14 flydende naturgasanlæg blev beskadiget under Irans angreb, udtaler Saad al-Kaabi, og tilføjer, at reparationerne vil medføre, at produktionen af 12,8 mio. tons flydende naturgas om året vil være sat ud af drift i tre til fem år.
- Jeg ville aldrig i mine vildeste drømme have troet, at Qatar og regionen ville blive udsat for et sådant angreb, især fra et broderligt muslimsk land i ramadanmåneden, udtaler Saad al-Kaabi.
Link til originalartikel: https://www.ft.com/content/a2b593db-93c2-47d6-9d1d-60f56f8cd61f?syn-25a6b1a6=1
.\\˙ MarketWire