09. feb. 2026 kl. 11:28
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Unicredit og Inpost trækker sløve europæiske aktier i grønt

Europa/aktier: Unicredit og Inpost trækker sløve europæiske aktier i grønt

De europæiske aktier stiger mandag godt hjulpet på vej af, at Italiens næststørste bank, Unicredit, har meldt ud, at den vil sende et tocifret milliardbeløb tilbage til aktionærerne over de næste fem år.

De brede fælleseuropæiske Stoxx 600-ideks stiger 0,1 pct., mens Unicredit ved middagstid er oppe med 6 pct.

Helt konkret vil Unicredit sende 50 mia. euro eller hvad der svarer til 373 mia. kr. tilbage til aktionærerne over de næste fem år. Derudover meddeler banken i mandagenes årsregnskab, at det i 2026 venter en indtjening på ca. 11 mia. euro, hvilket er cirka 4 pct. over analytikerkonsensus ifølge Bloomberg News på 10,6 mia. euro.

De positive takter fra Unicredit er også med til at trække hele den europæiske banksektor op med 0,2 pct. Modsat banksektoren falder detailselskaberne mest i Stoxx 600 med 1 pct.

Aktien i den britiske bagerkæde Greggs falder mandag, efter at Jefferies har nedgraderet aktien til "hold" fra "køb" og sænket kursmålet markant på grund af risikoen fra den stigende brug af vægttabsmedicin.

Ifølge analytiker Andrew Wade udgør GLP-1-lægemidlerne en strukturel modvind for bagerikæden, da de ændrer forbrugernes spisevaner og kan føre til lavere salg og marginer.

Det er især problematisk for Greggs, fordi vægttabsmedicinen ifølge analytikeren forventes at reducere forbruget hos de kunder, der både har højere BMI og køber oftest, og som dermed bidrager mest til indtjeningen.

Der er modsat Greggs grønne tal at spore hos det polske distributionsselskab Inpost, som stiger 13,5 pct. til 15,10 euro, efter at selskabet har accepteret et købstilbud.

Køberne består af et konsortium af blandt andre pakkekæmpen Fedex, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra selskabet mandag morgen.

Købsprisen på 15,60 euro værdiansætter selskabet til 7,8 mia. euro. Tilbudsprisen svarer til en præmie på 50 pct i forhold til aktiekursen den 2. januar 2026, inden selskabet dengang meddelte, at det havde modtaget et indikativt bud.

Rygterne om et opkøb begyndte at svirre tilbage i starten af januar, hvor aktien steg over 10 pct. dagen inden, selskabet meddelte, at det havde modtaget et bud. Dog uden at oplyse om potentielle budgivere eller pris.

Inpost skriver, at handlen støttes af aktionærer, der repræsenterer 48 pct. af de udestående aktier i selskabet, samt at transaktionen ventes afsluttet i anden halvdel af 2026.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 139 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig