26. feb. 2026 kl. 16:53
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Tippede lige netop i minus efter to plusdage

Europa/lukning: Tippede lige netop i minus efter to plusdage

Trods pæne regnskaber fra blandt andre den franske energiproducent Schneider og det spanske it-selskab Indra Sistemas, som producerer ikke mindst til forsvaret, var torsdag ikke tilstrækkeligt til at sikre en tredje dag med stigning på det europæiske aktiemarked. Men det var lige ved.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indekset lukkede handelsdagen med et marginalt fald til 633,28. Cyklisk forbrug, ejendomsaktier og industri trak op. Men basismaterialer, it og sundhed tyngede.

BØLGEGANG BLANDT FORSVARSAKTIER

På selskabsplan kunne spanske Indra rapportere en fordobling af ordrebeholdningen til 16 mia. pund og med mere end en tredjedel af stigningen fra spansk forsvar. Aktien steg 21,3 pct. i toppen af Stoxx 600-indekset.

Omvendt tabte den tyske kollega Hensoldt, som også leverer teknologi til forsvarssektoren, 4,0 pct., da forventningerne til 2026 akkurat rammer forbi skiven.

Hensoldt regner med, at der i 2026 omsættes for 2,75 mia. euro. Her havde analytikerne spået 2,76 mia. euro, og selv om der er tale om en marginal afvigelse, så levnes der ikke plads til nogen form for skuffelser i den ombejlede forsvarssektor, bemærker Citi-analytiker Charles Armitage.

Franske Schneider blev løftet 3,6 pct. Selskabet leverer over en bred kam stærke resultater i fjerde kvartal samt en stærk prognose for 2026, hvor selskabet venter, at et datacenter-boom vil bidrage til højere overskud.

Det skriver Bloomberg News, efter at den franske elektronik- og softwarekoncern torsdag morgen havde aflagt sit årsregnskab.

Dagens taber i Stoxx-indekset var belgiske Syensqo, som tabte 28,5 pct. Kemiselskabet rapporterede skuffede resultater for sit fjerde kvartal og varslede dertil flere udfordringer i 2026.

NKT-RIVAL VENDTE

Andre selskabsspecifikke nyheder kom torsdag fra blandet andet fra den italienske kabelvirksomhed Prysmian, som fra børsåbningen i Milano var under pres efter fremlæggelsen af sit regnskab. Men efter et fald torsdag morgen på 4,8 pct. vendte aktien vendt rundt til en stigning på 2,0 pct. Prysmian kunne ligesom den danske rival NKT melde om rekordresultater for 2025, men udviklingen i fjerde kvartal levede dog ikke helt op til analytikernes forventninger.

Den tyske sportstøjsproducent Puma venter salgsnedgang og et nyt underskud i 2026. Men forventningen om et driftsresultat, EBIT, på mellem minus 50 og minus 150 mio. euro og en salgsnedgang på et lav- til midt-encifret-procenttal er trods alt bedre end frygtet.

Puma gik frem med 9,7 pct.

Det franske energiselskab Engie blev torsdag sendt op af handlerne, efter at det onsdag efter børslukning kom frem, at selskabet har indgået aftale om at overtage UK Power Networks for 10,5 mia. pund eller hvad der cirka svarer til 89,9 mia. kr.

Engie lukkede torsdag 8,0 pct. højere.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 176 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig