11. feb. 2026 kl. 05:35
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Feds Hammack vil holde styringsrenten i ro noget tid endnu - GENT

Feds Hammack vil holde styringsrenten i ro noget tid endnu - GENT

Det kan sagtens komme på tale, at den ledende rente hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bliver hvor den er i noget tid endnu, mens flere økonomiske data afventes og evalueres.

Sådan lyder det fra Beth Hammack, der er chef for centralbankens afdeling i Cleveland og har stemmeret i rentekomitéen Federal Open Market Committee (FOMC).

- I stedet for at forsøge at finjustere styringsrenten, foretrækker jeg at være tålmodig, mens vi vurderer virkningen af de seneste rentenedsættelser og overvåger, hvordan økonomien udvikler sig, siger hun tirsdag i en tale i Columbus i staten Ohio, skriver Bloomberg News.

- Baseret på min prognose kan vi være i venteposition i et stykke tid, fortsætter hun.

Netop i denne uge vælter det ind med væsentlige økonomiske data fra det amerikanske. Tirsdag er det blev skudt i gang med detailsalgsdata for december, der umiddelbart skuffede en del i forhold til forventningerne.

Salget udviklede sig nemlig helt fladt i december sammenlignet med november, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en stigning på 0,4 pct. oven på novembers stigning på 0,6 pct.

Onsdag følges det op af den officielle arbejdsmarkedsrapport for januar, og fredag venter der officielle inflationstal for samme måned.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 139 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig