05. dec. 2025 kl. 16:10
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Lille rentestigning oven på solide nøgletal fra USA

Fredagens obligationer: Lille rentestigning oven på solide nøgletal fra USA

Det blev til små rentestigninger på det danske obligationsmarked fredag, hvor investorerne kunne dykke ned i en række amerikanske nøgletal, der tegnede billedet af en solid økonomisk udvikling i USA.

Forbrugertilliden baseret på University of Michigans måling var højere end ventet i december, privatforbruget steg som ventet i september og den personlige indkomst gik en spids mere frem end forudset ligeledes i september.

Til gengæld aftog kerneinflationen som ventet til 2,8 pct. fra 2,9 pct. måneden før og bevægede sig dermed et lille skridt tættere på den amerikanske centralbanks målsætning på 2 pct.

Men både i USA og herhjemme steg renterne en anelse efter statistikken, selv om futures fortsat indikerer, at en rentenedsættelse på den amerikanske centralbanks møde i næste uge er så godt som sikker.

Den tiårige danske statsobligation sluttede 2 basispoint højere end torsdag i 2,65 pct. Over ugen steg renten 8 basispoint.

Som adspredelse kunne investorerne fredag formiddag også muntre sig med den tredje opgørelse af den økonomiske vækst i eurozonen. Den landede på 0,3 pct. i tredje kvartal i forhold til kvartalet før og på 1,4 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge Bloomberg News var der ventet en stigning på henholdsvis 0,2 pct. og 1,4 pct, ligesom ved den anden opgørelse.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 21 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig