30. jan. 2026 kl. 15:59
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Uændret rente slutter ugen efter udnævnelse af ny Fed-chef

Fredagens obligationer: Uændret rente slutter ugen efter udnævnelse af ny Fed-chef

Den danske rente sluttede fredag stort set uændret fra torsdagens niveau. Den med spænding imødesete udnævnelse af den amerikanske centralbankchef Jerome Powells afløser, når han træder tilbage i maj, fyldte meget op til, men da den endelig kom, rykkede den ikke ved hverken rente- eller aktiemarkederne.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte fredag med rente på 2,68 pct., hvilket dog var et enkelt basispoint lavere end. Siden sidste fredag er renten dog faldet fra 2,76 pct.

Donald Trump har udpeget det tidligere centralbankmedlem Kevin Warsh til at efterfølge Jerome Powell som formand for Federal Reserve.

Kevin Warsh har tidligere rådgivet Trump om økonomiske anliggender og udtrykkeligt tilkendegivet, at han støtter Trumps økonomiske politik og dermed ønsket om rentenedsættelser i USA, skriver Bloomberg News.

STØRRE INFLATION I TYSKLAND

De tyske forbrugerpriser steg mere end ventet i januar. Det viser den foreløbige opgørelse fredag.

Inflationen var 2,1 pct. sammenlignet med samme måned et år forinden, mens der var tale om en stigning på 0,1 pct. på månedsbasis I december lød den endelige opgørelse på 1,8 pct. på årsbasis.

Estimaterne fra økonomerne lød ifølge Bloomberg News på 1,9 pct. på årsbasis og uændret udvikling på månedsbasis.

USA-TAL HØJERE END VENTET

Amerikanske producentpriser og Chicago PMI-indeks kom henholdsvis højere ud end ventet og meget højere ud end ventet.

Producentpriserne i USA steg med 3,0 pct. i december på årsbasis, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 2,8 pct.

På månedsbasis var der tale om en stigning på 0,5 pct. mod en ventet stigning på 0,2 pct. ifølge økonomerne.

Indkøbschefernes aktivitetsindeks i Chicago-regionen, Chicago PMI, udviklede sig med et indeks på 54,0 noget højere end ventet i januar. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning til indeks 43,7 fra 42,7 i december.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 121 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig