GN ender efter en markant optur mandag og fredag som den bedst præsterende aktie i det danske eliteindeks i ugens løb, hvor krigen i Mellemøsten fortsatte med at være i rampelyset.
GN overraskede på ugens første handelsdag markedet ved at sælge selskabets høreforretning til italienske Amplifon for 17 mia. kr.
Nyheden sendte GN i vejret med 21,2 pct. mandag.
Aktien krøb dog ned de efterfølgende dage, men har taget revanche fredag, hvor aktien er steget med 5 pct. til 96,50 kr.
Samlet er aktien steget med 11,1 pct. i ugens løb, hvilket er nok til at placere sig som ugens højdespringer i C25-indekset.
Sideløbende kunne selskabet torsdag aften fortælle, at topchef Peter Karlströmer har købt aktier i selskabet for knap 2,8 mio. kr.
.\\˙ MarketWire