26. feb. 2026 kl. 16:25
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Grønlandsbanken rammer toppen af sin oprindelige prognose

Grønlandsbanken rammer toppen af sin oprindelige prognose

Grønlandsbanken kom ud af 2025 med resultater i toppen af sin oprindelige prognose ved årets start. Her spåede ledelsen et resultat på 150-185 mio. kr., og det endte på 181,4 mio. kr.

Det fremgår af årsregnskabet, der også nævner den store usikkerhed, som har omgærdet Grønland i det seneste år.

- 2025 har været et år med markant geopolitisk opmærksomhed rettet mod Grønland. Starten af året var præget af USA’s massive pres mod Grønland og medførte usikkerhed, grænsende til frygt og som rystede store dele af befolkningen, lyder det i årsrapporten.

Basisresultatet landede på 177,9 mio. kr. mod 236 mio. kr. i 2024.

Kursreguleringer bidrog med et plus på 19 mio. kr. mod 28,6 mio. kr. året før, mens nedskrivninger på udlån faldt til 15,5 mio. kr. fra 18,9 mio. kr.

- I lyset af den nævnte geopolitiske usikkerhed i store dele af 2025 vurderes det meget tilfredsstillende, at bankens resultat på trods heraf er tæt på det forventede ved årets start og over niveauet fra årene før højrenteårene 2023 og 2024, skriver banken.

Den foreslår et udbytte på 80 kr. mod 100 kr. året før.

For 2026 gentager ledelsen sin prognose fra den 9. december om resultat før skat i niveauet 145-175 mio. kr. i år.

Tabel for Grønlandsbankens regnskab for 2025:

Mio. kr.
FY 2025FY 2024
Netto rente- og gebyrindtægter
428,8470,3
Nedskrivninger på udlån
15,518,9
Resultat før skat
181,4245,7
Resultat efter skat
180,9209,0
Udbytte (kr. per aktie)
80100

Grønlandsbankens forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved FY 20259/12
Resultat før skat
145-175145-175

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 176 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig