06. feb. 2026 kl. 10:40
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Gyldendal venter yderligere fremgang i 2026

Gyldendal venter yderligere fremgang i 2026

Forlagsvirksomheden Gyldendal gør status for et 2025, der udviklede sig bedre end ventet i starten af året.

- Igennem 2025 har vi kunnet konstatere, at vores strategi har medført resultatforbedringer ud over det forventede. Det er tilfredsstillende, at vi på den måde har styrket Gyldendals finansielle råderum og muligheder for at agere i markedet, mens vi har gennemført en række opkøb, der på forskellige måder understøtter vores ambition om at være det førende forlag i Danmark.

- Vi går således ind i en ny strategiperiode fra en forbedret position, siger administrerende direktør Hanne Salomonsen i regnskabet.

I 2026 venter Gyldendal yderligere vækst og spiller ud med en forventning om en omsætning på 810-850 mio. kr. Desuden ventes en driftsmargin, EBIT, på 8-9 pct.

Omsætningen steg i 2025 til 799 mio. kr. fra 723 mio. kr., og driftsresultatet blev fordoblet til 62 mio. kr. Marginen blev hævet til 7,7 pct. fra 4,2 pct. i 2024.

Den ventede vækst i 2026 skyldes, at selskabet får fuld årseffekt af virksomheder opkøbt i 2025. Desuden bygger prognosen på en forventet vækst i forlagssegmentet som følge af generelt styrkede markedsbetingelser.

Gyldendals bestyrelse indstiller udlodning af et udbytte på 20 kr. per aktie.

Yderligere indstilles en fremadrettet udbytteudbetaling på minimum 30 pct. af EBIT-resultatet.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 134 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig