23. mar. 2026 kl. 16:31
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Irans parlamentsformand afviser forhandlinger med USA

Irans parlamentsformand afviser forhandlinger med USA

Irans parlamentsformand har mandag eftermiddag afvist at landet skulle være i forhandlinger med USA.

Det kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, ellers har været ude at sige, at der har været samtaler mellem de to lande, og at Iran "meget gerne" vil lave en aftale.

Der har ikke været afholdt nogen forhandlinger med USA, skriver Irans parlamentsformand Mohammad-Bagher Ghalibaf i et opslag på X ifølge Bloomberg News.

Tidligere rapporterede det amerikanske medie Axios netop, at han er den person, som USA's udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner forhandler med.

Meldingerne fra Donald Trump fik aktierne til at skyde i vejret og olieprisen til at dykke markant, men den seneste melding fra Irans parlamentsformand har taget lidt af toppen af fremgangen for det amerikanske S&P 500-indeks samt reduceret faldet for olieprisen.

Irans parlamentsformand fremhæver netop, at "fake news bliver brugt til at manipulere finans- og oliemarkederne og undslippe den sump, som USA og Israel er fanget i".

Yderligere udtaler han, at det iranske folk kræver “fuldstændig og angerfuld straf af aggressorerne”, og at alle iranske embedsmænd står fast bag deres øverste leder og folk, indtil dette mål er nået.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 215 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig