01. dec. 2025 kl. 15:57
11 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

KORR: Novo-rival sænker introduktionsprisen på storsællert

KORR: Novo-rival sænker introduktionsprisen på storsællert

(Rettelse i tredje afsnit om rabat på den højere dosis Zepbound, efter at Bloomberg-historien er korrigeret)

Medicinalkæmpen Eli Lilly har sænket introduktionsprisen for sin vægttabsstorsællert Zepbound i den direkte kamp mod Novo Nordisk om at have de billigste priser på markedet.

Det skriver Bloomberg News.

Fra mandag lyder introduktionsprisen på den laveste dosis af Zepbound på 299 dollar i kontantbetaling om måneden, hvilket er en rabat på omkring 50 dollar fra tidligere. Næstlaveste dosis koster 399 dollar og er en rabat på omkring 20 pct. mens den højere dosis Zepbound får skåret 50 dollar af prisen.

- Vi vil fortsætte med at arbejde på at tilbyde flere muligheder – udvide udvalget af leveringsmetoder og skabe nye adgangsveje – så flere mennesker kan få den medicin, de har brug for, siger Ilya Yuffa, som er Eli Lillys chef for det amerikanske marked.

Rabatten kommer som reaktion på, at Novo Nordisk i november sænkede introduktionsprisen på Ozempic og Wegovy til 199 dollar for de første to måneder gennem selskabets onlineapotek Novocare, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,4
Baseret på 12 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig