Krig og inflation præger forventningerne til højrentelande

Hurtig reaktion fra FED

I USA har den amerikanske forbundsbank, Fed, vist sig at være noget hårdere og hurtigere, end de fleste havde forventet. Styringsrenten er blevet hævet med 25bp, men det er signalet om væsentligt højere rente, som for alvor har sendt de amerikanske renter i vejret. Over de næste 12 måneder er der på rentemarkedet på nuværende tidspunkt omkring 2,5 %-points renteforhøjelser indregnet i kurserne.

Det kræver flere møder med forhøjelser på 50bp for at nå det. I vores øjne er vi også ved at være tæt på toppen af, hvad der kan komme på et års sigt. På længere sigt vil den amerikanske økonomis udvikling, inflationen, boligmarkedets stabilitet og lønstigninger på arbejdsmarkedet være afgørende for, om Fed hæver renten meget mere.

Skifte i indstillingen hos Den Europæiske Centralbank

I Europa har inflationen også ført til et markant skifte i indstillingen hos Den Europæiske Centralbank, ECB. Her reducerer man opkøbet af obligationer hurtigere end først meldt ud. De hårdere toner har også fået de europæiske renter til at stige kraftigt. Der er nu indregnet renteforhøjelser i år og omkring 1,0 %-points forhøjelser over det næste år. Holder det, vil Eurozonen være ude af de negative renter. Om det bliver 1,0 %-point eller kun det halve, vil i høj grad afhænge af krigen i Ukraine og Ruslands levering af naturgas. 

De store amerikanske og europæiske rentestigninger i 1. kvartal betyder, at modvinden fra den front i et vist omfang allerede er overstået, mens effekten af udfasningen af obligationsopkøbene kan skabe negative effekter.

Den store usikkerhedsfaktor

Dermed er vi ved den helt store usikkerhedsfaktor: Putins brutale invasion af Ukraine.

Udover de forfærdelige menneskelige konsekvenser for ukrainerne, så er der også globale økonomiske konsekvenser. Sanktioner af Rusland har lukket for en stor del af landets olieeksport, mens naturgaseksporten til Europa kan lukkes og dermed få alvorlige følger for den europæiske økonomi. Samtidig er både Ukraine og Rusland storeksportører at hvede og industrimetaller, hvilket har sendt priser på mange råvarer op, hvilket fører til inflation verden over.

De høje råvarepriser rammer forbrugerne hårdt, hvilket kan betyde et fald i den økonomiske vækst. De høje priser på især fødevarer kan føre til politisk uro i udviklingslande, hvilket vi sidst så i 2011, hvor stigende hvedepriser var med til at begynde protesterne, der førte til det arabiske forår.

Corona fylder mindre - men ikke i Kina

Vi har ikke nævnt noget om COVID-19 indtil nu, hvilket skyldes, at corona heldigvis ikke fylder så meget mere. Det er positivt og vil i de fleste økonomier give medvind i de kommende kvartaler.  Men et sted er corona stadig en stor risikofaktor, og det er i Kina. Her betyder nultolerancepolitikken, at store vigtige byer som Shanghai er blevet lukket ned for at forhindre smitten i at sprede sig yderligere.

Udfordringen er Xis politik hidtil, hvor netop manglen på smitte er blevet fremhævet som en sejr. Derudover er der tvivl om de kinesiske vacciners effektivitet, hvilket i kombination med lav deltagelse i udrulningen af boostervacciner og et ikke fuldt udbygget sundhedssystem skaber frygt for en omikronbølge.

Nedlukningerne rammer den kinesiske økonomi, som i forvejen kæmper med problemerne i ejendomssektoren. Den kinesiske økonomi er dog så vigtig for verdensøkonomien, at det også kan skabe udfordringer her.