En genåbning af containersejlads gennem Det Røde Hav og Suez skimtes i horisonten. Men tidspunktet for en fuld genåbning - som ventes at frigive skibskapacitet på 4-5 pct. - er uvis.
Men uanset, hvornår det sker, så kan det rummes i Mærsks forventninger til driftsresultatet i 2026 på mellem -1,5 mia. dollar og plus 1,0 mia. dollar på EBIT-niveau.
Det siger rederikoncernens topchef, Vincent Clerc, i en kommentater til det kvartalsregnskab, Mærsk har fremlagt torsdag morgen.
ER I FASE 1
- Men det kan ikke lade sig gøre så superhurtigt. Vi har startet en fase 1, hvor vi har annonceret, at to services skal i gennem, og vi har annonceret, at for de to næste services kommer datoen lidt senere siger Vincent Clerc.
Han understreger, at Mærsk går gradvist frem, men at rederiet mener, at det sikkert at sejle igennem, fordi tingene har udviklet sig i blandt andet Gaza. Men der er ikke fregatter nok til en fuld genåbning.
- Vi skal se, at temperaturen kommer endnu længere ned i Det Røde Hav, så det bliver sikkert at sejle også uden eskorte, siger koncernchefen.
- Vi ser helt klart, at fredsprocessen i Gaza har taget nogle skridt i retning af en ny fase, som handler mere om genopbygning end om krig, og der har ikke være nogen som helst angreb fra houthierne i mange måneder, påpeger han.
MANGE SEJLER ALLEREDE IGENNEM
Mærsk monitorerer, hvor mange skibe, der sejler gennem Det Røde Han, og det er mange, oplyser Vincent Clerc.
- Hundredevis, og der er ingen af dem, som er angrebet, påpeger han.
- Der er også udtalelser fra houthierne om, at de ikke har tænkt sig at angribe nogen. Og vi har diskussioner med eksperter - både i den amerikanske flåde og med europæisk militær i området, og med regeringer i regionen. Og på basis af dem er vi kommet til den konklusion, at som det er nu, så er det sikkert. Temperaturen er kommet ned, siger Vincent Clerc.
- Men vi vil gerne være sikre, og gøre det med eskorte, fastslår han.
.\\˙ MarketWire