26. feb. 2026 kl. 06:01
21 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag - NY

Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag - NY

Dagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport er overvejende positiv.

Særligt hos de japanske konkurrenter er humøret højt, efter at det japanske Nikkei-indeks ramte endnu en rekord torsdag - presset af den såkaldte "Takaichi-handel", der henviser til effekten af den japanske premierminister Sanae Takaichis valgsejr tilbage den 8. februar. Et resultat der har sendt de store aktieindeks i Tokyo til at slå rekord efter rekord.

Med et stærkere greb om magten i Japan hersker et stort håb om, at Takaichi vil drive væksten gennem større offentlige udgifter.

Udviklingen hos den sydkoreanske Mærsk-konkurrent HMM er dog stik modsat de japanske, hvor aktien falder med 4,7 pct. inden sydkoreansk børslukning.

En del af forklaringen bag er, at aktien handles uden rettighed til udbytte på 700 won per aktie, hvilket betyder, at investorer, der køber aktien torsdag, ikke har rettighed til udbyttet, der udbetales den 24. april 2026.

Mærsks B-aktie faldt onsdag 1,8 pct. til 15.335 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling torsdag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
+3,3
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
+2,7
Nippon Yusen KK (Tokyo)+2,2
HMM (Sydkorea)
-4,7
Evergreen Marine (Taiwan)
+1,6
Cosco Shipping (Hongkong)
+1,5
Orient Overseas (Hongkong)
+2,8

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 175 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig