Det mindskede udbud af fossile brændstoffer og mange andre vigtige råvarer påvirker både direkte og indirekte forbrugerpriserne verden over. Stigende inflation er derfor et globalt problem, som det vil tage tid at få løst, men de ledende centralbanker har både i handling og tale signaleret, at de er klar til at gøre det nødvendige, koste, hvad det koste vil.

Inflation på vej op

Inflationen har i mange år befundet sig under 2 % i mange lande. Allerede i 2021 bevægede inflationen sig over denne tærskel, men efter Ruslands invasion af Ukraine har inflationen fået yderligere næring og nærmer sig 10 % i USA og Europa. I Danmark skal vi 40 år tilbage for at finde inflation i samme størrelsesorden. For de finansielle markeder er det ikke kun inflationens højde, men også dens størrelse i forhold til forventningerne, som har betydning. Der har inflationen haft en tendens til måned efter måned at være højere end forventet.

Centralbankerne træder i karakter

I sommerperioden var både den amerikanske forbundsbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, i aktion. Fed var på banen to gange med forhøjelser af styringsrenten på 0,75 %-point begge gange, og ECB en enkelt gang med en forhøjelse på 0,5 %-point (fra juni til august).

Centralbankerne har signaleret, at de langtfra er færdige. I august skærpede formanden for Fed, Jerome Powell, retorikken ved det årlige økonomiske topmøde i Jackson Hole i en grad, som kom bag på markedsdeltagerne. Bekæmpelse af inflationen har så høj prioritet, at konsekvenserne for den samlede økonomi kan blive temmelig voldsomme.

Recessionen lurer

Når centralbankerne træder så hårdt på bremsen, er det for at iværksætte en voldsom opbremsning af efterspørgslen i økonomierne. Inflationens højde taget i betragtning er der en reel risiko for, at den globale økonomi går i recession. Definitionen af recession varierer lidt fra region til region, men teknisk set siger man, at recession er indtruffet, når et land har oplevet to kvartaler i træk med negativ vækst. Den amerikanske økonomi er – målt med denne målestok – i recession, idet den økonomiske vækst var negativ i både 1. og 2. kvartal i år, men amerikanerne bruger andre kriterier for recession, så USA er ikke officielt i recession – endnu.

Obligationsmarkederne

Renterne på statsobligationer fra de modne markeder er generelt steget med de største rentestigninger i Storbritannien og de sydeuropæiske lande. Til gengæld har statsrenterne været stort set uforandrede i Japan.

Renterne på virksomhedsobligationerne er også steget, mest for udstedelserne fra de virksomheder, der har den laveste betalingsevne. Flere centralbanker på Emerging Markets har forhøjet styringsrenterne. De mest aggressive har været centralbankerne i Ungarn, Colombia og Chile.

For obligationerne fra højrentelandene har udstedelser i hård valuta som fx amerikanske dollars haft de største rentestigninger, hvorimod renterne på obligationer udstedt i lokal valuta har været mere beherskede. Sidstnævnte har yderligere været positivt påvirket af generelt styrkede valutakurser over for kronen. Det har resulteret i store afkastforskelle mellem udstedelserne i henholdsvis hård og lokal valuta.

Amerikanske aktier har givet positive afkast hen over sommeren

Aktierne på de modne markeder har i sommerperioden givet et lille negativt afkast i dansk regning. En styrket amerikansk dollar er en væsentlig årsag til, at det ikke er gået værre. Amerikanske og japanske aktier har givet positive afkast, mens de europæiske aktier har givet store negative afkast. Især de tyske aktier har tynget. Tyskland er i særlig grad påvirket af krigen i Ukraine, som spiller en stor rolle i den tyske energiforsyning.

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig en spids dårligere end aktierne fra de modne markeder. Der var en positiv udvikling på flere markeder. De kinesiske aktier blev understøttet af en stor økonomisk pakke, som primært skal understøtte infrastrukturprojekter. I Indien blev investorinteressen ansporet af nye tiltag fra regeringen, som skal tiltrække udenlandske investeringer og på denne måde styrke valutaen. Til gengæld var der store kursfald på teknologiaktierne fra Sydkorea og Taiwan.

Oliepriserne har været faldende hen over sommeren. Til gengæld er priserne på naturgas og kul steget. Derfor har aktier fra energisektoren på globalt plan klaret sig bedst i perioden, efterfulgt af aktier i forsyningssektoren. De svageste sektorer har været materialer og fast ejendom.

Fondsdirektørens forventninger:

Forsat stor usikkerhed på markederne

Finansmarkederne vil i det nuværende miljø være ekstra følsomme for negative nyheder. Samtidig forventer vi at se svagere økonomisk vækst, da forbrugerne rammes af stigende priser på både forbrug og især energi. 

Høj inflation, aggressive centralbanker og lurende recession er ikke det smukkeste bagtæppe for de finansielle markeder. Ultimativt kan det betyde fortsat stigende renter og faldende aktiemarkeder. Men man skal som investor huske på, at de finansielle markeder altid forsøger at tilpasse sig, før økonomierne reagerer i den ene eller anden retning. Der er altså allerede indregnet en række dårligdomme i dagens kurser. Omvendt må man erkende, at det er forbundet med endog megen usikkerhed at forudsige og dermed indregne den fremtid, som vi kigger ind i.

Svagere økonomier

Det, som ligger nogenlunde fast, er, at økonomierne bliver svagere, ikke kun fordi centralbankerne forhøjer styringsrenterne. Højere renter er ikke et quickfix, som virker her og nu, men det tager tid, inden de slår igennem på den økonomiske vækst. Derfor synes det også vigtigt, at centralbankerne forholdsvis hurtigt får gennemført de stramninger, som er påkrævet. Alt tyder på, at denne villighed er til stede. På den korte bane påvirker det hurtigere væksten i negativ retning, at forbrugerne bliver ramt af de generelt stigende priser, som udhuler reallønningerne og dermed købekraften.

Markederne vil også i den kommende periode generelt være følsomme over for negative overraskelser, og de positive overraskelser står ikke ligefrem i kø, men det betyder ikke, at de ikke kan indtræffe. En afslutning af krigen i Ukraine vil være den største enkeltbegivenhed, som med et trylleslag vil kunne ændre stemningen på de finansielle markeder. Desværre synes denne mulighed ikke særlig sandsynlig. Det synes mere sandsynligt, at afdæmpningen i økonomierne og den strammere pengepolitik lige pludselig kan resultere i faldende inflationsniveauer og lavere niveauer end indregnet i markedets forventninger.

Fortsat stor usikkerhed

En ting synes sikker, og det er, at usikkerheden og dermed også risikoaversionen vil være høj i den kommende periode. De korte renter vil stige og vil formentlig i et vist omfang blive væltet over i renterne på længere løbende obligationer. Tendensen mod en styrket dollar forventes at fortsætte. Det vil være en fordel for obligationer fra højrentelandene udstedt i lokal valuta i forhold til andre aktivklasser på obligationsmarkedet. På aktiemarkedet synes de europæiske aktier at være mere udsatte. Investeringer uden for Europa vil desuden nyde godt af en styrket dollar, hvis denne forventning bliver indfriet.