Kina: En historisk supermagt

Kina har udviklet porcelæn siden 1.600 år før vor tidsregning (f.v.t.), men det var først fra det 7. århundrede, at det populære blå og hvide porcelæn så dagens lys. Denne form for porcelæn var meget efterspurgt og blev senere en stor eksportvare. Silkeproduktionen begyndte længe før vor tidsregning og blev siden udbredt via Silkevejen, hvor karavaner førte silken til Indien, Mellemøsten og Europa.

Men man bygger ikke en supermagt på pyntegenstande i porcelæn og silke. Kina har da også budt på fire opfindelser med et meget større potentiale. Det drejer sig om udviklingen af kompasset, krudtet, papiret og trykkekunsten. Disse opfindelser gjorde det muligt at navigere, kommunikere og gå i krig.

Kompasset

Helt tilbage til starten af vor tidsregning under Han-dynastiet (202 f.v.t. – 220 e.v.t.) kendte kineserne til magnetiske objekter, som kunne vise absolutte retninger. Disse første kompasser blev dog primært brugt til spådomskunst samt til at finde den rette placering af huse i forhold til verdenshjørnerne– ikke navigationsformål. Det er først senere under det nordlige Songdynasti (960-1127), at man i en bog fra ca. 1040-1044 finder vidnesbyrd om, at en magnetnål, som flyder i vand, orienterer sig mod syd og kan benyttes på sejlskibe.

Krudtet

Krudtet blev opfundet i det 9. århundrede. Det var et af datidens alkymisters bud på et middel mod udødelighed. Det virkede desværre ikke, men man fandt ud af, at pakkede man krudtet ind i bambusrør, gav rørene et stort brag, når de blev antændt. Igennem århundrederne eksperimenterede man med indholdet af salpeter, og i slutningen af 1100-tallet havde man udviklet krudtfyldte granatbomber, som var i stand til at sprænge metalbeholdere i støbejern. Det lykkedes kineserne at holde opskriften på krudt hemmelig i flere hundrede år. Det var først i det 13. århundrede, formlen blev smuglet til Europa.

Papiret og trykkekunsten

Fremstilling af papir kan spores tilbage til omkring 100 år f.v.t. under Han-dynastiet, hvor det blev brugt til indpakning og polstring. En egentlig papirindustri blev udviklet fra år 105 (e.v.t.), mens den store udbredelse som skrivepapir begyndte i det 3. århundrede. I parentes kan nævnes, at papir til brug for toiletbesøg var en realitet i det 6. århundrede. Trykkekunsten blev udviklet i Kina gennem det såkaldte bloktryk med træplader. I første omgang på tekstiler (ca. år 220), men man har kendskab til trykte tekster fra 500-tallet. Den ældste kendte trykte bog, Diamantsutraen, er fra 868. Herefter opstod der et marked for trykte bøger, som var billige som følge af den billige arbejdskraft.

Kina som søfartsnation

Det er først senere, Kina springer ud som den store søfartsnation. Under det sydlige Song-dynasti (1127-1279) etablerede kineserne i 1132 en permanent flåde for at kunne forsvare sig og ledsage hjemvendte handelsflåder. I starten af det 15. århundrede er Kina faktisk verdens største søfartsnation. Flåden var større end alle andre landes tilsammen. Kina rådede bl.a. over datidens supertankere, de såkaldte skatteskibe, som var ni-mastede skibe, hvis længde er omgærdet af usikkerhed. Nogle vurderinger lyder på helt op til 145 meter, andre på ca. det halve, men under alle omstændigheder et imponerende syn.

Zheng He var Kinas svar på Marco Polo. Det er ham, Kina kan takke for en status som supermagt i det Indiske Ocean i 1400-tallet. Forud for dette var det mongolske Yuan-dynasti (1279-1368) blevet sat fra magten og erstattet af Ming-dynastiet.

Yuan-dynastiet blev beskyldt for at have sat Kinas storhedstid over styr bl.a. gennem mange krige. Storheden blev med Kinas status som førende søfartsnation retableret. Zheng He blev af den kinesiske kejser sendt ud på syv ekspeditioner til Asien og Afrika i perioden fra 1405 til 1433.

Opiumskrigene

Den første opiumskrig fandt sted fra 1839 til 1842 under Qing-dynastiet (1636-1912), som skulle vise sig at blive det sidste dynasti i Kinas historie. Opiumskrigen tog udspring i kinesernes ønske om at stoppe den illegale opiumshandel, som primært var drevet af briterne. Den engelske flåde bekæmpede forholdsvis let Qing-dynastiet. Det fik balancen til at svinge fra øst mod vest. I den anden opiumskrig (1856-1860) sluttede Frankrig sig til briterne i kampen mod Qingdynastiet, som igen led et nederlag og måtte give en række indrømmelser over for Storbritannien, Frankrig, USA og Rusland.

Reformer - vejen frem

De seneste 100 år har været ekstremt svære for Kina med Japans besættelse af dele af Kina i 1930’erne og 1940’erne samt borgerkrigen, som bragte Mao Zedong og det kommunistiske parti til magten i 1949. Det indledte en epoke med kinesisk isolation fra omverdenen, hvor Kina søgte at  revitalisere sig selv. Under Mao lykkedes det Kina at blive stort set selvforsynende med de fleste ressourcer og teknologier. Det eneste problem var, at landet dermed bragte sig 20-30 år efter standarderne i Vesten. Der forestod med andre ord et stort genopretningsarbejde.

Efter Maos død i 1976 blev Kinas nye leder, Deng Xiaoping, udpeget to år senere. Han satte en række reformer i søen, som radikalt ændrede Kina. Han fremmede den internationale handel og tillod udenlandske investeringer i Kina.

Denne reformiver har præget landet siden, og udfaldet heraf har været et radikalt forandret Kina, der har gjort sin entre på verdensscenen. Det har skabt grobund for den supermagt, som Kina er ved at udvikle sig til. Det er sket gennem udbygning af infrastruktur, bl.a. den nye silkevej, og en opkvalificering af produktionen i værdikæden fra kopi til innovation. Alt dette er sket gennem en stram statslig styring, som kan lade sig gøre i Kina, men nok ikke i mere demokratiske samfund, hvor beslutningsprocesser er mere omstændelige.