Kinas vanskelige rejse mod supermagtstatus
Årtiers vækst og økonomisk fremgang har løftet Kinas magtposition til nye højder, men nu mærkes konsekvensen af at udfordre USA’s status som førende supermagt.
2282 visningerGlem Iran, glem Nordkorea, og glem Rusland. Spørger man et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning, hvem der er USA’s største fjende, er svaret Folkerepublikken Kina (PRC). I mere end to årtier har analyseinstituttet Gallup bedt amerikanere udpege den største trussel mod USA,og ved den seneste måling i marts pegede en rekordstor andel af de adspurgte (50 pct.) på Kina.
For flere amerikanske politikere har Kina, der er verdens folkerigeste nation med 1,4 mia. indbyggere, længe været en voksende politisk torn i øjet. I 2018 skød USA’s daværende præsident, republikaneren Donald Trump, en handelskrig i gang i forsøget på at afkoble USA fra den kinesiske økonomi.
Svært forhold mellem USA og Kina
Trods udnævnelsen af en demokratisk præsident, Joe Biden, har USA’s førte politik over for Kina ikke ændret sig synderligt, vurderer Yang Jiang, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
“Dog er Bidens metoder mere raffinerede og fokuserer bl.a. på at afskære kineserne fra teknologi som avancerede mikrochips. Formålet er at begrænse Kinas muligheder og fastholde sin egen position som den førende supermagt. Forholdet mellem de to nationer er forfærdeligt dårligt lige nu. Der er tale om en kold krig, hvor Kina indtil videre har forholdt sig til USA’s udfald uden selv at være gået i offensiven,” siger hun.
En stærk magtfaktor
Seniorforskeren hos DIIS er særligt optaget af relationen mellem Kinas interne forhold og landets udenrigsøkonomiske politik. Ifølge Kina-eksperten har den kinesiske nation opnået en politisk vægt, der gør det nødvendigt at anerkende landet som en stærk magtfaktor på den globale scene: en spirende supermagt.
“Når det gælder Kina som militær og økonomisk magt, spiller landet en meget vigtig rolle. Særligt på den økonomiske front står det klart, at verdensøkonomien ikke kan fungere uden Kina. Når det gælder den bløde magt, altså evnen til at appellere til og forme andre nationers præferencer gennem samarbejde og blive opfattet som et eksempel til efterfølgelse, har Kina også mange venner. Her er Vesten dog en undtagelse, drevet af ideologiske uenigheder,” siger hun.
For mange af disse lande, der omfatter både demokratiske lande og autoritære regimer, opfattes Kinas indtræden på den globale scene som et velkomment alternativ til amerikansk dominans”.
Indenfor i varmen
Mens det er svært at finde forståelse i Vesten, er Kina i stedet blevet inviteret indenfor i varmen hos mange lande i Afrika, Latinamerika og Asien.
“Kinas store fokus på økonomisk udvikling er blevet budt velkommen af mange mindre udviklede lande, der nu er blevet en del af landets magtbase. Her er Kinas tilbud om adgang til ressourcer, lån og know-how blevet taget godt imod. Det gælder særligt regeringer, der værdsætter, at Kina er mere imødekommende over for lokale skikke,” siger Yang Jiang og fortsætter:
“Den tolerante tilgang bliver opfattet som anderledes end Vestens. Til gengæld forlanger Kina et diplomatisk fundament, der respekterer reglerne i landets kommunistiske parti: Samarbejdspartnere man kan stole på, som respekterer Kinas suverænitet.”
Står i kø for at møde Kina
For mange af disse lande, der omfatter både demokratiske lande og autoritære regimer, opfattes Kinas indtræden på den globale scene som et velkomment alternativ til amerikansk dominans, vurderer seniorforskeren.
“Den kinesiske tilgang er gennem dialog for at se, hvad man kan bidrage med. Det kan være infrastruktur som veje, broer og jernbaner, energi og fabrikker, men også telekommunikation, finans, skoler og hospitaler. Det er selvfølgelig ikke gratis, for Kina søger også fordele i samarbejdet, men det er tydeligt, at den kinesiske tilgang appellerer til et stort publikum. I disse uger besøger mange lande Beijing, og statsledere står i kø for at tale med den kinesiske præsident, Xi Jinping, der er den ubestridte og måske mest magtfulde leder i PRC’s historie,” siger Yang Jiang.
Voksende indflydelse udfordrer USA
Med Kinas voksende geopolitiske indflydelse udfordrer landet i stigende grad USA’s rolle som verdens førende supermagt, i hvert fald set fra Washington D.C. i USA.
Hvis USA blokerer helt for adgangen til denne form for chips, vil Kina ikke være i stand til at producere de mest avancerede maskiner eller våben,”
“Kineserne er meget avancerede inden for visse områder som fx kunstig intelligens, grøn energi og elbiler. Man har endda landet et rumfartøj på månens bagside. Men når det gælder mikrochips, er man to generationer bagud."
"I Beijing opfatter man den restriktive adgang til højteknologiske chips som en stor trussel mod landets sikkerhed og økonomiske udvikling. Hvis USA blokerer helt for adgangen til denne form for chips, vil Kina ikke være i stand til at producere de mest avancerede maskiner eller våben,” siger hun.
Kina forventer større rolle
Den amerikanske strategi med at isolere og afskære Kina fra at indfri sit fulde teknologiske, økonomiske, militære og dermed politiske potentiale vækker harme i Kina, understreger seniorforskeren og fortsætter:
“Kinas politiske elite mener, at man har krav på mere respekt og fortjener at spille en større lederrolle i det geopolitiske landskab. Man opfatter de amerikanske tiltag som en hindring mod den foryngelse af den kinesiske nation, der er et centralt aspekt af Xi Jinpings politiske ambition.”
Europæerne udgør i dag den vigtigste samarbejdspartner for Kina i kraft af landets store eksport til regionen samt teknologisk samarbejde og bilaterale investeringer. ”
Europæere i midten
Europæerne udgør i dag den vigtigste samarbejdspartner for Kina i kraft af landets store eksport til regionen samt teknologisk samarbejde og bilaterale investeringer. Ifølge seniorforskeren ønsker Kina at udbygge samarbejdet og skabe et alternativ til amerikansk dominans, men Europa er “i en vis grad tvunget” til at følge den amerikanske linje.
“Konkrete tiltag mod at afkoble Europa fra den kinesiske økonomi kan blive ret skadelige for europæiske virksomheder, både hvad angår eksporten og vigtige dele af værdikæden,” forklarer Yang Jiang.
Ifølge Kina-eksperten er både USA, Europa og Kina stærkt gensidigt afhængige. Fx producerer mange amerikanske virksomheder varer i Kina, som de sælger videre i hele verden. Der burde derfor være grobund for at finde et fælles ståsted.
“En afkobling fra hinandens økonomier vil tvinge mange virksomheder til at finde nye veje, og hvis én af parterne bliver ramt af en dyb krise, vil det påvirke den globale økonomi. Studier viser da også, at Trumps handelskrig har skadet USA’s økonomi mere, end det gavnede,” påpeger hun.