Kunstig intelligens vil ændre måden, vi lever på

Fra november 2022 brød interessen for kunstig intelligens ud i lys lue og spredte sig som en steppebrand på tværs af kloden. Årsagen var OpenAI’s lancering af ChatGPT, der er baseret på kunstig intelligens. Blot to måneder efter lanceringen havde ChatGPT 100 mio. aktive brugere, hvilket gør chat-robotten til den hurtigst voksende forbrugerapplikation nogensinde.

Men hvis man tror, at kunstig intelligens er et nyt fænomen, tager man fejl, forklarer Thomas Bolander. Han er professor ved DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han forsker i logik og kunstig intelligens.

“ChatGPT har sat verden på den anden ende i det seneste års tid, men selvom det kan virke sådan, er det ikke noget, der er opstået over natten. De grundlæggende idéer bag kunstig intelligens, som fx ansigtsgenkendelse, er mere end 70 år gamle. Men det nye er, at der pludselig er noget, der kommer ud i den brede offentlighed, som man kan bruge,” siger den 51-årige forsker, der har beskæftiget sig med kunstig intelligens i 24 år og skrev sin ph.d.-afhandling om emnet.

Fremtiden er svær at spå om

På trods af professorens brede erfaring med kunstig intelligens skal man dog ikke forvente, at han sidder inde med alle svarene på, hvad vi i fremtiden kan forvente af den nye teknologi.

“Det er fuldstændigt umuligt at sige noget begavet om. Det er i hvert fald svært at blive konkret, både når det gælder udviklingstempoet, og hvilken retning kommercialiseringen af teknologien vil gå i,” siger Thomas Bolander og fortsætter:

“Når det er sagt, har kunstig intelligens et enormt potentiale, fordi teknologien kan efterligne nogle menneskelige kognitive processer. Man kan forestille sig muligheden for en mere flydende interaktion med maskiner og computere, hvor vi kan tale både til dem og med dem. Og så er der de fysiske robotter, hvor man kan forestille sig, at de vil kunne lave mad og købe ind. Vi kender allerede til robotstøvsugere og førerløse biler. Det kan sagtens blive endnu vildere.”

Ny teknologi vil næppe føre til massearbejdsløshed

Ifølge forskeren vil teknologien sætte sit naturlige aftryk på en lang række områder. Samtidig vil den påvirke den måde, mange af os lever og arbejder på.

“En stigende grad af automatisering vil fx betyde, at man pludselig kan øge produktiviteten helt enormt. Nogle vil opleve, at de kan slippe for at gøre nogle af de ting, der er lidt kedelige, mens andre vil opleve, at alle deres opgaver kan løses af maskiner,” siger han og tilføjer:

“Vil øget produktivitet gennem avanceret teknologi medføre arbejdsløshed? Det intuitive svar er ja, men det tror jeg simpelt­hen ikke på. Siden starten af industrialiseringen har vi set, at ting er blevet automatiseret, uden at vi alle sammen er blevet arbejdsløse af den grund. Som samfund er vi hele tiden i bevægelse, og vi vil hele tiden noget mere: mere sundhed, bedre boliger, vildere ferier.”

Til gengæld advarer forskeren mod en situation, hvor gevinsterne ved produktivitetsforbedringerne ender med at blive høstet af nogle ganske få aktører.

“Hvis en eller anden udvikler en humanoid robot, der i princippet kan løse hvad som helst, fx i rollen som barista eller bankassistent, vil alle pengene flyde hen til den virksomhed, der har udviklet den teknologi. Så ender nogle med at blive ufatteligt rige, mens andre bliver arbejdsløse, og så sker der noget med strukturen i samfundet. Det er en risiko, hvis vi ikke gør det på en fornuftig måde. Spørgsmålet er så, hvad man vil der,” tilføjer han.

En teknologi med etiske dilemmaer

Anvendelsen af ny teknologi er typisk forbundet med etiske overvejelser og dilemmaer, og her er kunstig intelligens ingen undtagelse. I relation til ChatGPT-teknologien kniber det fx med forståelsen af, hvordan teknologien egentlig virker.

“ChatGPT er lidt af en ‘black box’, og vi har faktisk ikke særligt meget forståelse for, hvordan teknologien fungerer i praksis. Det er der ikke så meget at gøre ved. Når man bygger et kæmpe neuralt netværk, så ender man med noget, der er ekstremt uigennemskueligt. Det betyder, at vi som mennesker mister noget af vores kontrol og viden om, hvordan tingene virker,” siger Thomas Bolander.

At algoritmerne kan mere og mere, står lysende klart, men der er samtidig en del dilemmaer, som samfundet skal tage under overvejelse. Den nye teknologi rejser mange spørgsmål – fx om rettigheder, forskellige slags bias og andre etiske overvejelser. Det er nogle af de områder, hvor politikerne for alvor kommer på arbejde fremadrettet, og hvor man også vil forvente en vis grad af regulering.