USA, Kina og kampen om magten

En militærhelikopter lægger an til landing og opsuger et kort øjeblik byens lydbillede af S-toge, biler og busser på vej til og fra Ydre Østerbro i København. Helikopteren gør en alt andet end diskret entré og kaster lyden rundt mellem Svanemøllens Kasernes klassiske rødstensbygninger. Indenfor på et af kasernens mange kontorer sidder lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han er manden med det forkromede overblik og svarene om sikkerhedspolitik. Blandt andet har han svar på spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem USA og Kina er lige nu.  

”Relationen mellem de to stormagter har officielt set været under gevaldigt pres siden 2017, hvor amerikanerne i deres sikkerhedsstrategi udråbte Kina som det største sikkerhedsmæssige problem – altså også større end terror. I øjeblikket forsøger Kina at vælte USA af pinden som verdens førende stormagt og bekæmper amerikanske interesser og værdier på alle tænkelige måder – bortset fra med militærmagt”, understreger Peter Viggo Jakobsen.

Kampen om magten

Kampen mellem USA og Kina handler om, hvilken stormagt der fremadrettet skal have positionen som den stærkeste magt i verden. Derfor indførte Donald Trump økonomiske begrænsninger og sanktioner imod Kina, og de gælder fortsat under Biden, selv om mange havde håbet på, at han ville få nogle af dem ophævet. Spørgsmålet er, om der med Biden er noget nyt under solen, når det handler om håndteringen af truslen fra Kina?

”Trump og Biden er enige om, at USA står i en generationskamp for at bekæmpe Kina og inddæmme Kinas voksende magt. Det, der adskiller dem, er måden, de vil håndtere den nye trussel. Trump mente, han kunne klare det alene. Han gik i økonomisk krig med både Kina og EU på én gang og indførte sanktioner mod begge. Biden derimod har erkendt, at skal man inddæmme Kinas voksende magt, skal man gøre det sammen med sine allierede i Europa og Asien”, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Hvem står stærkest nu og i fremtiden?

Peter Viggo Jakobsen er en af landets førende strateger inden for sikkerhedspolitiske problemstillinger. Han er den stemme, vi kender fra radio og tv, når vi skal have det brede perspektiv på global sikkerhedspolitik. Intet er så simpelt, som det lyder, og det gælder også nuanceringen af USA’s og Kinas meget forskellige udgangspunkter for at sætte sig på magten i fremtiden.

”De to lande står med meget forskellige indenrigspolitiske udfordringer. I Kina har man en stor ældrebyrde, og landet har økonomiske problemer og står over for en grøn omstilling ligesom resten af verden. I USA kæmper de med et politisk system, hvor de to fløje ikke kan samarbejde. Der er store spændinger i befolkningen, og delstaten Texas har talt om selvstændighed. USA har i den grad brug for at føre Trumps ord ”Make America Great Again” ud i livet, og det kræver, at Biden og de kommende præsidenter kan lykkes med at bygge bro over USA’s modsætninger,” forklarer Peter Viggo Jakobsen og fortsætter: ”Den bedste indikator på, at amerikanerne er begyndt at erkende, at de har et problem, er, at de taler om at hæve skatterne. Gør man det i USA, er man presset.”

Hvem fører i kapløbet?

Men er der et simpelt svar på, hvem der er tættest på magten i fremtiden? Så snart samtalen falder på landenes indbyrdes forhold, bliver Peter Viggo Jakobsen hurtigt passioneret. Han taler hurtigt, men også kontant.

”Militært har USA magten lige nu, men hvad skal de bruge den til? For at bevare den position i fremtiden handler det for amerikanerne i høj grad om, at de skal have deres store net af allierede til at modarbejde Kina, og her er et land som Indien vigtigt, både militært og økonomisk. Kina er aggressive i nærområdet, og det drager USA fordel af, da det skubber en række asiatiske lande i armene på USA,” vurderer Peter Viggo Jakobsen.

”Kineserne har andre fordele. Landet ligger tættere på Taiwan, og så står kineserne stærkt lokalt,” fastslår han. ”I dag er Kina så stærkt et land, at man er nødt til at tage det i betragtning både militært, økonomisk og politisk. Lige nu ser vi en stor militærudbygning i Kina, og fremskriver vi udviklingen til 2050, har Kina lige så meget materiel – og er lige så dygtige til at bruge militærmagt i hele verden – som USA. Og på et tidspunkt vil Kina også overhale amerikanerne.”

Hvem kommer først med ny teknologi?

De store teknologiske gennembrud, som vil præge verden fremadrettet, giver vigtige økonomiske muligheder for begge lande. Her handler det om at komme først ved at udvikle næste generation af batterier til eldrevne biler – eller knække koden til lagring af grøn energi.

Kineserne har lige nu den fordel, at de er foran på nogle områder inden for fx kunstig intelligens, og samtidig er de gode til at kopiere teknologi, som japanerne også gjorde det, da landet vækstede efter Anden Verdenskrig.  

Kan USA og Kina sammen løse verdens problemer?

Selv om USA og Kina er uenige om mange forhold inden for handel, menneskerettigheder og politik, er der ét område, hvor de burde have en interesse i at samarbejde.

”De burde kunne være fælles om at overvinde den globale opvarmning og klimaforandringerne. Problemet er, at omkostningerne rammer meget forskelligt, da Kina og USA er to meget forskellige lande, når det drejer sig om vækstmulighederne. Og så hænger det også sammen med, at hele klimaspørgsmålet er et problem, som stadig ligger langt ude i fremtiden”, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

”De kan samarbejde, når det gælder mere presserende ting, fx terrorbekæmpelse. Jeg forventer også, at de vil samarbejde om Afghanistan, hvor begge lande nu har en interesse i, at< situationen ikke stikker af. De er i det hele taget gode til ikke at konflikte, hvor det ikke er nødvendigt. Ofte hører vi kritik af FN’s Sikkerhedsråd, og man nævner konflikter som dem i Syrien eller Darfur-provinsen, hvor USA og Kina havde svært ved at samarbejde. Men de steder, hvor deres interesser ikke konflikter, kan de godt finde fælles løsninger på problemerne,” fremhæver Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

”Grundlæggende har både USA og Kina en interesse i stabilitet. Begge ønsker økonomisk vækst. Ingen af dem har interesse i større flygtningestrømme, krige, eller at Nordkorea eller Iran får flere atomvåben. Der er altså nogle sikkerhedspolitiske dagsordener, de kan mødes om her”.

Regler er gode nok – nogle gange

Tilbage på Forsvarsakademiets kontor i Danmark stopper Peter Viggo Jakobsen et øjeblik op og gør status. For selvom magtkampen er en uomtvistelig del af verden af i dag, så er det ikke hele historien.

”Det er en sandhed med modifikationer, når politikerne siger, at verdensordenen er under pres, for både Kina og USA er glade for den orden. Der er nogle hjørner, der skal bøjes, fx i spørgsmålet om magtfordelingen i Det Sydkinesiske Hav. Man kan sige, at de har en a la carte-tilgang til den regelbaserede verdensorden, hvor de fleste af reglerne er gode nok, men hvor der indimellem er nogle, der skal ændres til egen fordel. Det er en boksekamp inden for et regelsæt, hvor man spiller efter reglerne det meste af tiden. Især når reglerne giver store fordele”, slutter Peter Viggo Jakobsen.