02. mar. 2026 kl. 09:29
55 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo Nordisk annoncerer milliardinvestering i produktionen i Irland

Novo Nordisk annoncerer milliardinvestering i produktionen i Irland

Novo Nordisk har mandag annonceret en investering på 3,2 mia. kr. i sin fabrik i Athlone Irland. Investeringen vil støtte opgradering og renovering af det eksisterende anlæg samt forbedre Novo Nordisks kapacitet til at fremstille orale GLP-1'ere, fremgår det af meddelelsen.

- Med investeringen i anlægget i Athlone udvider Novo Nordisk sin produktionskapacitet for orale produkter, hvilket vil styrke vores evne til at imødekomme både nuværende og fremtidig efterspørgsel uden for USA, udtaler produktionsdirektør Kasper Bødker Mejlvang i meddelelsen.

Tilbage i februar udtalte Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, i et interview med Bloomberg News, at medicinalkoncernen planlægger at udvide sin fabrik i Athlone med henblik på at producere sin Wegovy-pille til markeder uden for USA.

Hvor meget udvidelsen kostede blev dengang ikke kommenteret.

Pillen er et af Novos væsentlige kort i forhold til at hale ind på konkurrenten Eli Lilly, der i en periode har domineret vægttabsmarkedet målt på antallet af nye patienter.

- Hvis vi var ved at smide håndklædet i ringen, ville vi ikke investere i fabrikken i Irland, udtalte Doustdar dengang til Bloomberg.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 182 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig