Obligationer: Centralbankerne melder stramninger

Forventninger til kommende kvartal

Inflationen har bidt sig fast og fået centralbankerne til at gøde jorden for en strammere pengepolitik. Mens investorerne har indstillet sig på generelt højere renter, er de fremtidige vækstudsiger blevet noget mere usikre. Energi- og fødevareprisstigningerne har nu nået et niveau, hvor de mærkbart øger inflationen og samtidig risikerer at spænde ben for den økonomiske vækst. Udvides restriktionerne sig til også at omfatte den russiske eksport af naturgas, vil det formentlig kaste den europæiske økonomi ud i en recession.

Amerikanske forbundsbank hæver renten

For første gang siden 2018 har den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve (Fed), valgt at hæve renten i verdens største økonomi. Ved rentemødet i marts leverede Fed en rentestigning på 0,25 procentpoint. Renteforhøjelsen skete i kølvandet på, at inflationen for februar steg til det højeste niveau i 40 år.

Chefen for Fed gav efter rentemødet udtryk for, at kommende renteforhøjelser sagtens kan blive på hele 0,50 procentpoint. De finansielle markeder har indpriset ni renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint. Samtidig er forskellen mellem de korte og lange renter forholdsvis minimal, hvilket historisk set har varslet amerikansk recession forude.  

Strammere pengepolitik i EU

Den Europæiske Centralbank (ECB) bevæger sig også i retning af en strammere pengepolitik. På rentemødet i marts var ECB’s budskab, at udfordringerne med den høje inflation vejer tungere end risikoen for lavere økonomisk vækst på grund af invasionen af Ukraine. Vi forventer, at ECB vil træde vande og vente med at træffe de store pengepolitiske beslutninger på rentemødet i juni.

Risikoen er dog, at ECB varsler en hurtigere nedtrapning af obligationsopkøbene, så nedtrapningen af opkøbene er afsluttet til juni. Det vil åbne døren for, at ECB allerede til juli kan sætte renten op. I skrivende stund forventer markedet næsten hele syv renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint. Vi hælder dog til, at den første renteforhøjelse kommer i september, forudsat, at den europæiske økonomi kan holde sig oven vande.

Danske realkreditobligationer

Der er ikke mange segmenter af dansk realkredit, der ikke har mærket de kraftige rentestigninger på hele rentekurven. De korte renter er kommet markant op på forventninger til ECB og heraf også fra den danske nationalbank. I den lange ende af kurven er vi gået fra at have 30-årige halvprocentslån til nu at have 30-årige realkreditlån med en fast rente på 3 procent.

Der er med andre ord ret hurtigt kommet fornuftige afkastmuligheder tilbage i dansk realkredit, men vejen dertil har også været hård for afkastet. I den helt korte ende skal man nu kun ud til juli-23 for at finde positiv rente på en realkreditobligation. Det er altså en løbetid på kun lidt over ét år og bør være et fint alternativ til at stå kontant.

Europæiske Investment Grade-virksomhedsobligationer

Kreditspændet på europæiske IG-virksomhedsobligationer er hen over det seneste kvartal blevet udvidet som følge af Ruslands invasion af Ukraine kombineret med frygten for, at centralbankerne er nødt til at træde hårdt på bremsen ved at stramme pengepolitikken kraftigt. Vi forventer, at kreditspændet fortsat vil være ekstra følsomt over for udviklingen i pengepolitikken og i Østeuropa.  

Europæiske High Yield-virksomhedsobligationer

Kreditspændet på europæiske High Yield-virksomhedsobligationer er udvidet hen over det seneste kvartal. High Yield-virksomhedsobligationerne har nydt godt af at være mindre følsomme over for rentestigninger. Samtidig har de økonomiske hjælpepakker og en hurtig genopretning af økonomierne reduceret forventningerne til konkursraterne.

Men Ruslands invasion af Ukraine har ført til, at kreditspændet igen er udvidet. Vi forventer, at kreditspændet for High Yield-virksomhedsobligationer fortsat vil være positivt understøttet, men på den korte bane vil udviklingen være meget følsom over for krigen i Ukraine.