Udviklingen i banksystemet var hovedhistorien i marts

Det startede med kollapset i Silicon Valley Bank i USA efterfulgt af Signature Bank med efterfølgende spredning til Europa, hvor UBS overtog den schweiziske bank Credit Suisse. Usikkerheden om banksektoren ramte også Deutsche Bank, som en enkelt dag oplevede et stort fald i aktiekursen grundet i bankernes obligationsudstedelser.

Ved slutningen af måneden synes det, at de koordinerede udmeldinger fra de ledende centralbanker om støtte til bankerne, hvis det var påkrævet, havde genskabt tilliden til bankerne.

Disse hændelser viser, at de hidtidige stramninger af pengepolitikken i bestræbelserne på at bekæmpe inflationen har en pris. Det afholdt dog ikke centralbankerne i USA og Europa fra at forhøje styringsrenterne – Den Europæiske Centralbank tæt forfulgt af Danmarks Nationalbank med 0,5 %-point og den amerikanske forbundsbank med 0,25 %-point.

Resultatet på de finansielle markeder var på globalt plan et lille plus til aktierne, faldende statsrenter og udvidelser af kreditspændene på obligationsmarkedet.

Internationale obligationer

Det ændrede syn på banksektoren ændrede markedets forventninger til pengepolitikken. Det er nu åbenbart, at forhøjelsen af styringsrenterne og de generelt højere renter er udfordrende for nogle banker. Markedet forventer nu, at det betyder, at vi er tættere på rentetoppen end tidligere ventet. Som konsekvens heraf er de internationale statsrenter faldet i marts. De største rentefald indtraf i Australien og New Zealand. I USA faldt de ti-årige statsobligationer med 0,44 %-point. Rentefaldet på ti-årige statsobligationer i Japan udgjorde 0,17 %-point, efter at den ti-årige rente her toppede i marts på 0,5 %

Valutarisk udvikling

Euroen og dermed kronen blev styrket over for de fleste valutaer. Den brasilianske real og sydafrikanske rand var nogle af de få undtagelser med styrkelser på henholdsvis 0,9 % og 0,7 %. Valutaer som argentinske peso, russiske rubler og tyrkiske lira oplevede store svækkelser i marts. Den amerikanske dollar blev svækket med 2,4 %, hvorimod den japanske yen stort set var uforandret over måneden.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i marts. Realkreditobligationerne så ikke helt så store rentefald som statsobligationerne, hvilket især var udtalt for obligationerne med de længere løbetider.   

Korte Obligationer har klaret sig på niveau med benchmark. Afdelingerne med mellemlange obligationer har klaret sig dårligere end benchmark grundet overvægten i realkreditobligationer, som i dette segment har klaret sig dårligere end statsobligationerne.

Virksomhedsobligationer

Bekymringerne for banksektoren fik merrenterne på virksomhedsobligationer i forhold til statsobligationer til at stige. Faldet i statsrenterne var imidlertid så stort, at det trak renterne på Investment Grade-obligationer ned, mens renterne på High Yield-obligationer, HY, steg i marts.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 0,78 %, hvilket var dårligere end afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -1,00 %, hvilket ligeledes var dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene havde modvind fra oliepriserne, som faldt 5 % i marts. De faldende amerikanske statsrenter mere end modsvarede den negative effekt fra oliepriserne. Rentefaldet blev størst for obligationerne udstedt i lokal valuta. Rentespændet til tilsvarende amerikanske statsobligationer blev udvidet både for obligationer udstedt i lokal og hård valuta.

En række centralbanker forhøjede styringsrenterne i marts. Fx blev den forhøjet med 2 %-point i Egypten, 0,5 %-point i Sydafrika, 0,25 %-point i Mexico, Thailand, Filippinerne og Colombia samt 0,125 %-point i Taiwan, hvilket førte stigende valutaer med sig over for den amerikanske dollar.

I marts har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på 0,72 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 1,73 %.

HøjrenteLande Valuta har klaret sig dårligere end sit benchmark, idet afdelingen har en lavere rentefølsomhed end benchmark. Alle de andre afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelandene og har et benchmark, har klaret sig bedre end disse i marts.

De modne aktiemarkeder

Udviklingen i banksektoren i USA og Schweiz satte sit negative præg på de modne aktiemarkeder i løbet af marts, men ikke de mindst de faldende renter bevirkede, at de modne aktiemarkeder gav et afkast på 0,8 % målt i kroner, selvom den amerikanske dollar blev svækket med 2,4 %.

Rentefaldet var godt for vækstaktierne. Det kunne aflæses i, at it-sektoren blev den stærkeste i marts. Det illustreres ved kursudviklingen på toneangivendes selskaber i USA som: Apple (11,9 %), Google (16,2 %) og Meta Platform, det tidligere Facebook, (21,1 %).

Japanske aktier klarede sig bedst blandt de store toneangivende markeder hjulpet på vej af faldende inflation og lange renter.

I Europa kan tillidsindikatorerne hos virksomheder og forbrugere fortsat tolkes som uklare. Derimod er der fremgang at spore hos virksomhederne i Tyskland, som bl.a. derfor var blandt de bedre markeder i Europa. Det tyske ifo-indeks, som måler stemningen i erhvervslivet, steg fra 91,1 til 93,3. Til gengæld faldt forbrugertilliden til -17,1 fra -15,8. Arbejdsløsheden i Tyskland er uforandret 5,7 %.

I Skandinavien klarede de danske aktier sig suverænt bedst efterfulgt af de finske aktier. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier William Demant (+13,9 %) og Carlsberg (+11,4 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt bankerne illustreret ved Danske Bank (-15,6 %) og Nordea Bank (-10,8 %). Norge led under de faldende oliepriser og var det svageste marked.

Afdeling Tyskland har klaret sig bedre end sit benchmark. Afdelingen har fastholdt sin gearing på 0 i løbet af marts.

Rentefaldet var godt for teknologisektoren, som var den bedste sektor i marts. Derimod var finanssektoren, som er en traditionel valuesektor, den dårligst performende sektor i marts.  Afdelingerne med ligevægt og value har derfor haft det ualmindeligt svært i marts og har alle klaret sig markant dårligere end deres respektive benchmarks.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig på niveau med aktierne fra de modne markeder. De var generelt understøttede af den svækkede dollar.

Fjernøsten var den stærkeste region ført an af vækstagendaen i Kina, hvilket smittede af på andre lande i regionen. I Kina forsøgte myndighederne at sætte gang i kreditvæksten ved bl.a. at nedsætte reservekravet i bankerne. Xi Jinping sikrede sig ikke overraskende den tredje periode som præsident ved Den Nationale Folkekongres. Det officielle vækstmål er fastsat til 5 % for 2023.

På selskabsfronten var den store nyhed, at internetaktierne Alibaba og JD.com vil opsplitte deres virksomheder op i mindre og fokuserede enheder. I Alibaba drejer der sig om seks enheder. Disse kan børsnoteres selvstændigt. Hermed viser selskaberne øget fokus på værdiskabelse hos aktionærerne. Alibaba steg 16,4 % i marts.

Vore afdelinger på Emerging Markets har haft en blandet performance i marts. Afdelingerne i Fjernøsten har sig bedre end benchmark. Afdelingerne med Globale EM-aktier har givet afkast tæt på benchmark, hvorimod BRIK-afdelingerne har underperformet.

Udsigter

Med hensyn til forventningerne på de enkelte investeringsområder henvises til de kvartalsskriv, som vi løbende publicerer på hjemmesiden i april.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest