17. feb. 2026 kl. 10:52
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten tikker en smule ned - tyske ZEW-tal skuffer

Obligationer/middag: Renten tikker en smule ned - tyske ZEW-tal skuffer

Det danske obligationsmarked gør ikke meget væsen af sig tirsdag, hvor renten tikker en spids ned.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes i 2,59 pct. kort før middag, som er et enkelt basispoint lavere end ved dansk lukketid mandag.

På makrofronten er der op ad formiddagen landet skuffende tal fra det tyske ZEW-indeks, der måler optimismen blandt de finansielle aktører i landet.

Forventningsindekset faldt i februar til 58,3 fra 59,6 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 65,2.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til negative 65,9 fra minus 72,7, hvilket var præcis som ventet ifølge Bloomberg News.

Derudover lander der nye tal fra det amerikanske Empire Manufacturing, der tager temperaturen på sundhedstilstanden og aktiviteten i fremstillingssektoren i staten New York.

Her ventes indekset at bakke til 6,2 i februar fra 7,7.

Senere på ugen kommer der mere tryk på, hvor fredag lader til at blive ugens travleste dag. Her venter tal for det amerikanske BNP i fjerde kvartal. Der kommer også den vigtige inflationsmåling, PCE-kerneprisdeflatoren, som følges tæt af den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Dertil lander der onsdag aften referat fra det seneste møde i den amerikanske centralbank.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 151 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig