Renten tager torsdag på vej påvirket af urolighederne i Mellemøsten.
Ved middagstid er renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation steget til 2,89 eller med 8 basispoint i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag og med 3 basispoint i forhold til niveauet ved handelsstart torsdag morgen.
På de store europæiske rentemarkeder i Paris og i Frankfurt ses rentestigninger på 6-8 basispoint og på 12 basispoint i Italien. For den amerikanske tiårige T-bong er stigningen på 5 basispoint.
USA's præsident, Donald Trump, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, kan tilsyneladende ikke kan blive enige om, hvorvidt landende overhovedet forhandler.
DET BLIVER IKKE KØNT
Senest torsdag formiddag har Trump forsøgt at trække Iran til forhandlingsbordet med et nyt opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.
- De må hellere tage det alvorligt snart, før det er for sent, for når det først sker, er der ingen vej tilbage, og det bliver ikke kønt!, skriver han i opslaget.
Han kalder i samme ombæring de iranske repræsentanter, som angiveligt forhandler på Irans vegne, for "anderledes" og "underlige".
OLIEPRIS STIGER IGEN
Olieprisen er igen op vej op med et plus på 3,9 pct. til lige over 106 dollar per tønde for den europæiske referenceolie, Brent. Stigningen øger frygten for stigende inflation og presser dermed forhåbningerne om snarlige centralbankstyrede rentefald.
I Danmark har Nationalbank torsdag morgen fremlagt en ny prognose for dansk økonomi, hvor banken advarer om, at inflationen i et værste scenarie kan nå op på 4,5 pct. i 2026.
På makromenuen er der torsdag eftermiddag tal for det amerikanske arbejdsmarked, hvor der estimeres 210.000 nytilmeldte ledige i sidste uge.
.\\˙ MarketWire