16. apr. 2024 kl. 08:54
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente - tysk inde...

Som ventet åbner den toneangivende statsrente i Damark stort set uændret tirsdag efter mandagens pæne stigning efter et overraskende stærkt amerikanske detailsalg.

Senere på dagen kommer en mindre håndfuld nøgletal, hvor det tungeste er den tyske ZEW-indikator, der lander kl. 11.00.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved åbningen i 2,47 - basispoint højere end mandag, da den steg 9 basispoint og reducerede hovedparten fredagens fald på 12 basispoint.

ZEW FORVENTNINGER SES STIGE IGEN

Tyske økonomer og analytikere giver kl. 11.00 deres syn på den tyske økonomi i form af ZEW-indekset. Forventningsdelen af indekset ventes at stige til 35,5 i april fra 31,7 måneden før, men vurderingen af den nuværende situation ventes at stige til minus 76,0 fra minus 80,5.

Siden juli sidste år er forventningsdelen steget hver måned fra knap minus 15 pct.

- En bedring i den globale industri og lidt bedre nøgletal fra Kina har fået analytikerne til at se med lidt mildere øjne på den tyske økonomi, konstaterer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel og påpeger, at markederne fortsat mangler at se bedringen i de globale nøgletal i de tyske nøgletal, der stadig peger på en stagnation i den tyske økonomi.

Det afspejler sig i vurderingen af den nuværende situation, der ventes at være tæt på laveste niveau siden maj 2020, omend den ses stige til minus 76,0 fra minus 80,5 i marts. Det er dog stadig meget tæt på det laveste niveau siden maj 2020.

Tirsdag morgen kom der tal for væksten i Kinas bruttonationalprodukt, som voksede med 5,3 pct. i årets første kvartal i forhold til samme kvartal i 2023. Det var mere end ventet. Væksten er 0,1 pct.point højere end i det foregående kvartal. Analytikere havde på forhånd ventet en vækst på 4,8 pct.

Fra USA kommer der boligtal samt industriproduktion og kapacitetsudnyttelse for marts. Det er ikke tal i den tunge ende.

IMF MED PROGNOSE

Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggør en ny prognose for verdensøkonomien kl. 15.00.

- Skruer IMF meget op for optimismen, kan det udløse globale rentestigninger, vurderer Sydbank i sin morgenkommentar.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her