Oliepriserne er på himmelfart torsdag formiddag efter rygter om, at en rådgiver for Irans øverste leder Mojtaba Khamenei har advaret om, at Teheran kan udvide krigen i Mellemøsten til Det Indiske Ocean, hvis USA eller Israel angriber igen.
Det rapporterer AFP ifølge Bloomberg News.
Prisen for en tønde Brent-olie stiger til 105,65 dollar fra godt 102 dollar ved 8-tiden og cirka 101 dollar onsdag eftermiddag.
Opturen for oliepriserne øger inflationsbekymringerne og sender dermed renterne yderligere i vejret. Renten for den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation stiger til 5,14 pct. - det højeste niveau siden 2007.
For den 30-årige amerikanske statsobligation skal man endnu længere tilbage for at finde en tilsvarende høj rente. Her lyder renten torsdag formiddag på 5,44 pct. - det højeste siden 2004.
.\\˙ MarketWire