18. mar. 2026 kl. 08:24
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/Danske Bank: Pandoras platin-plan ser lovende ud

Pandora/Danske Bank: Pandoras platin-plan ser lovende ud

Pandoras planer om et strategisk skift mod platin er overbevisende og kan på lang sigt bidrage til bedre marginer.

Sådan lyder det fra Danske Bank, der i et notat gentager sin købsanbefaling af Pandora-aktien og samtidig gentager kursmålet på 700 kr.

Aktien i Pandara har i takt med stigende sølvpriser været sendt i rødt og faldt i 2025 alene med mere end 46 pct., da priserne presser selskabets omsætning og endnu mere indtjeningen.

Derfor meddelte selskabet i forbindelse med sit årsregnskab tilbage i februar, at smykkekoncernen vil sende platinbelagte smykker på markedet for at reducere eksponeringen over for sølv.

- Vi finder Pandoras plan for genopretning af marginerne troværdig. Vi giver Pandora en chance og forventer, at selskabet kan bringe EBIT-marginerne op over 21 pct. i 2029, hovedsageligt ved at erstatte 80 pct. af eksponeringen mod sølv med platinbelægning. Derudover vil lavere toldsatser øge marginerne yderligere, skriver Danske Bank i notatet.

Derudover henviser Danske Banks analytikerkorps til data for blandt andet det sammenlignelige salg, der viser, at Italien og Storbritannien viser tegn på bedring - mens Tyskland og Frankrig fortsat viser svaghed.

- Samlet set er vores indtryk, at det amerikanske smykkemarked i høj grad understøttes af styrken inden for luksussmykker, mens det billigere segment fortsat klarer sig dårligt, fremgår det af notatet.

Pandora-aktien er i 2026 på fortsat nedtur og er samlet dykket med 34,5 pct.

Onsdag stiger aktien med 1,5 pct. til 440,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 210 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig