09. feb. 2026 kl. 08:09
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Fortsatte forhandlinger mellem USA og Iran får oliepriserne til at falde

Råvarer: Fortsatte forhandlinger mellem USA og Iran får oliepriserne til at falde

Oliepriserne falder mandag morgen, efter at USA og Iran har signaleret fortsatte forhandlinger om Irans atomprogram, hvilket har dæmpet investorernes frygt for forsyningsforstyrrelser i Mellemøsten.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 67,38 dollar mod 68,43 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,96 dollar mod 64,07 dollar fredag eftermiddag.

Iran og USA lovede efter deres møde fredag at fortsætte de indirekte atomforhandlinger, hvilket har dæmpet bekymringen for en eskalering i Mellemøsten. Irans udenrigsminister understregede dog lørdag, at Teheran vil svare igen mod amerikanske baser i regionen, hvis USA gennemfører militære angreb.

- Volatiliteten forbliver høj, da den modstridende retorik fortsætter. Enhver negativ overskrift kan hurtigt genoplive risikopræmierne i oliepriserne i denne uge, siger Priyanka Sachdeva, der er senior markedsanalytiker hos Phillip Nova.

Samtidig afventer investorer fortsat udviklingen i tiltagene mod Ruslands olieeksport, efter at EU-Kommissionen fredag har foreslået et forbud mod tjenester, der understøtter russisk eksport af råolie. Ifølge kilder i raffinaderi- og handelssektoren vil Indien, der tidligere var den største forbruger af russisk olie, holde sig væk fra køb af russisk olie i en længere periode, hvilket kan styrke Indiens muligheder for at indgå en handelsaftale med USA.

På det øvrige råvaremarked stiger guldpriserne, mens investorerne afventer vigtige amerikanske nøgletal for beskæftigelse og inflation senere på ugen.

En troy ounce guld koster mandag morgen 5034,25 dollar mod 4943,97 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 139 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig