16. apr. 2024 kl. 07:48
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger efter Israels reaktion på mi...

Oliepriserne stiger tirsdag morgen med afsæt i øgede spændinger i Mellemøsten, efter at Israels militærchef annoncerede, at landet vil reagere på Irans missil- og droneangreb i weekenden.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 90,62 dollar mod 89,48 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,93 dollar mod 84,74 dollar mandag eftermiddag.

Angrebet, som Iran kaldte en gengældelse for luftangreb på landets ambassade i Damaskus, forårsagede mindre skader end forventet eftersom missilerne blev skudt ned af Israels Iron Dome forsvarssystem. Det lettede markedets bekymringer for, at konflikten ville intensivere hurtig, og fik oliepriserne til at dykke mandag.

For anden gang på under 24 timer indkaldte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sit krigskabinet mandag for at overveje, hvordan landet skal reagere på Irans første direkte angreb på Israel nogensinde. Uvisheden om Israels modsvar rejser bekymringer om olieforsyningen.

Iran producerer mere end 3 mio. tønder olie om dagen og er den tredjestørste producent i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2387,50 dollar mod 2349,30 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her