03. dec. 2025 kl. 13:23
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Små negative aktiebevægelser efter skuffende ADP-jobrapport

Små negative aktiebevægelser efter skuffende ADP-jobrapport

Aktiemarkederne falder en smule tilbage efter en svag jobrapport fra ADP.

ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked viste et overraskende fald på 32.000 job i november, hvilket var værre end ventet.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 10.000 job efter en fremgang på 47.000 måneden inden.

Målt på S&P 500-futuren bliver fremgangen reduceret til 0,2 pct. sammenlignet med en stigning på 0,3 pct. umiddelbart før, og herhjemme er C25-indekset gået i minus på 0,1 pct. i forhold til en helt flad udvikling umiddelbart før.

Den skuffende jobrapport øger forventningerne til en rentenedsættelse på næste uges rentemøde hos den amerikanske centralbank.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation er samtidig faldet en smule til 4,05 pct. fra 4,06 pct. før offentliggørelsen af ADP-rapporten.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 17 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig