03. okt. 2023 kl. 09:00
3749 visninger

Store samfundsændringer vil påvirke dine investeringer

Kunstig intelligens, pressede sundhedssystemer og nye muligheder i erhvervslivet er blot nogle af de temaer, som Sydinvest Megatrends investerer i.

Selvom ChatGPT har trukket spotlyset som fremadskuende kunstig intelligens, er mulighederne og vækstpotentialet inden for AI enorme.

Kunstig intelligens (eller Artificial Intelligence, som det hedder på engelsk) tog for alvor fat i folks bevidsthed, da ChatGPTs så dagens lys i november sidste år.

Store strukturelle ændringer

Vores tema dækker dog meget mere end blot det. Vi har nemlig store forventninger til, at vi netop på dette område kommer til at se en stor strukturel ændring i samfundet, og at netop kunstig intelligens og Big data skal tænkes ind i alt. Vi ser af den grund et enormt vækstpotentiale netop her.

Vi ser så småt, at virksomheder er begyndt at integrere AI-løsninger i deres organisationer, men det er kun i sin spæde start. Den bagvedliggende hardware skal forbedres, og lige nu ser vi flaskehalse på dette område. Men som teknologien udbredes, øges investeringerne, og flere bør kunne levere de nødvendige produkter.

"Vi investerer bredt i hele værdikæden inden for kunstig intelligens"

Vi investerer derfor bredt i hele værdikæden inden for kunstig intelligens. Det vil sige, at det ikke kun er software, mikrochips, men ligeledes de maskiner, som producerer disse chips og meget mere.

Under vores megatrend Teknologisk innovation har vi vores tema BIG DATA & AI, som lige nu fylder 21,7 % af fonden.

Kan vi finde løsninger til pressede sundhedssystemer?

Vi ser, at der er større og større fokus på vores sundhedssystem, og derfor er der også kommet et stigende fokus på udviklingen af innovative løsninger på netop dette område.

Ifølge Our World in Data er 39 % af alle voksne i verden overvægtige, og samtidig viser et studie fra Harvard University, at sundhedsudgifterne i USA for svært overvægtige er 150 % højere end for normalvægtige.

Det er altså samfundsmæssigt relevant at se på løsninger på denne problematik, og her er Danmarks egen Novo Nordisk et godt eksempel på et innovativt selskab inden for fremtidens sundhed med udviklingen af fedmepræparatet Wegowy.

Det er altså samfundsmæssigt relevant at se på løsninger på denne problematik, og her er Danmarks egen Novo Nordisk et godt eksempel på et innovativt selskab inden for fremtidens sundhed med udviklingen af fedmepræparatet Wegowy.

Noget, vi også ser en stor fremtid i, er brugen af kunstig intelligens i medicinalindustrien. Her forventer vi, at kunstig intelligens vil kunne fremskynde processerne inden for udvikling af nye medicinalpræparater og kunne opdage fremtidens medicin.

Video: Bliv klogere på sundhed og demografi
Læs også

Video: Bliv klogere på sundhed og demografi

Læs artikel

Hvordan kan digitale tvillinger øge effektiviteten?

Når man hører ordet metaverse kan man få associationer til VR-briller og gaming-industrien. Men metaverse er meget mere end det. Vores fokus er på det industrielle metaverse, og hvordan man kan bruge Virtual Reality og mange andre ting i produktion, design og meget mere.

Et eksempel er digitale tvillinger. En digital tvilling er en virtuel kopi af et fysisk objekt, proces eller et system. Den digitale tvilling leverer via sensorer en masse data til den digitale model af et givent produkt, og virksomheden har derved mulighed for at simulere forskellige scenarier, inden man foretager den reelle ændring på det fysiske produkt.

"En digital tvilling er en virtuel kopi af et fysisk objekt, proces eller et system"

En lang række globale virksomheder inden for blandt andet bilbranchen, flyindustrien, industri og produktion og store supermarkedskæder er allerede begyndt at bruge digitale tvillinger i øget grad.

Brugen af den nye teknologi har en lang række fordele for virksomhederne, idet den øger deres egen forståelse for deres produkter. Det betyder, at de kan udvikle og designe produkter langt hurtigere, og samtidig kan de spare store summer til både udvikling, distribution, reparationer osv.

I øjeblikket investerer vi primært i de selskaber, der leverer den bagvedliggende teknologi til digitale tvillinger og det industrielle metaverse. Det gælder blandt software-udviklerne Ansys og PTC, mens vi også ser stor værdi i selskaber, der arbejder med bevægelsessensorer, kameraer og de mikrochips, der får det hele til at hænge sammen. Her investerer vi blandt i STMicroelectronics, Infineon og Coherent.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 29 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig