Taiwan sætter gang i en stor auktion af havvindenergi, hvor målet er tildeling af en kapacitet på 3,6 gigawatt.
Det skriver Recharge News.
Reglerne for lokalt produktionsindhold opblødes i udbudsrunden, hvilket ifølge mediet "kan" favorisere store branchespillere som Ørsted.
Taiwans økonomiministerium vil indlede auktionen i næste uge, og der lægges op til en ansøgningsperiode på seks måneder og forventede resultater inden årets udgang.
Et øget fokus på "track record" og evnen til at eksekvere projekter kan favorisere "de store internationale udviklere som Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted," vurderer Simon Engfred, regional chefanalytiker (APAC) hos offshore-vindenergi-analysefirmaet Aegir Insights, ifølge Recharge News.
Han er dog generelt skeptisk over for, om Taiwan ville nå sit mål om at tildele yderligere 3,6 gigawatt i udbudsrungen.
- Der forventes langt mindre kapacitet på grund af overlappende projekter og manglende rentabilitet under de nuværende forhold, skriver han i et indlæg på Linkedin. Han forudser, at auktionen højst vil tildele 2 gigawatt.
Link til originalartikel: https://www.rechargenews.com/offshore-wind/taiwan-opens-new-offshore-wind-tender-after-softening-localisation-rules/2-1-1967149
.\\˙ MarketWire