05. feb. 2026 kl. 16:00
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Lille rentedyk - ECB ses stå i stampe

Torsdagens obligationer: Lille rentedyk - ECB ses stå i stampe

Der var små rentefald på det danske obligationsmarked torsdag, hvor investorerne kunne tage bestik af svage nøgletal fra begge sider af Atlanten. Desuden fastholdt Den Europæiske Centralbank helt som ventet renten for femte møde på stribe.

Og striben af rentemøder uden rentejusteringer kan meget vel blive lang, vurderer Danske Bank.

- Lagarde fremhævede de positive faktorer i økonomien, såsom lav arbejdsløshed, mens hun nedtonede betydningen af inflationen under målet og den styrkede euro. Vi fastholder vores forventning om, at ECB vil lade indlånsrenten forblive uændret på 2,00 pct. i både 2026 og 2027, skriver banken i kommentar.

Herhjemme faldt den toneangivende tiårige statsrente med 2 basispoint til 2,68 pct.

Fra nøgletalsfronten kom der torsdag detailsalgstal fra eurozonen, som skuffede, og umiddelbart talte for lidt lavere renter.

Også nytilmeldte ledige fra USA i uge 5 viste sig værre end ventet.

231.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge, mens økonomer blot havde ventet 212.000 nye ledige ifølge Bloomberg.

Ugen før meldte 209.000 sig ledige for første gang.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 131 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig