18. mar. 2026 kl. 14:00
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trump sætter Jones Act på pause for at tæmme stigende energipriser

Trump sætter Jones Act på pause for at tæmme stigende energipriser

Trump-administrationen har suspenderet lovgivningen Jones Act, hvilket giver udenlandske skibstransportører mulighed for at fragte varer, herunder råolie, raffineret olie og kul, mellem amerikanske havne.

Det sker for at bremse de stigninger i energipriserne, som USA og Israels krig mod Iran har kastet af sig, og er gældende de næste 60 dage.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Bloomberg News.

- Præsident Trumps beslutning om at udstede en 60-dages undtagelse fra Jones Act er blot endnu et skridt i bestræbelserne på at afbøde de kortsigtede forstyrrelser på oliemarkedet, mens det amerikanske militær fortsætter med at opfylde målene for Operation Epic Fury, siger Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, i en meddelelse.

Jones Act, som stammer fra 1920, kræver, at fragten af varer mellem amerikanske havne sker på fragtskibe, der er bygget, ejet og drevet af amerikanere.

I sidste uge lød det, at administrationen ville udstede fritagelser fra Jones Act med en varighed på 30 dage, men med onsdagens melding bliver lovgivningen sat helt på pause.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 211 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig