Comeback på de modne markeder

Med en kursstigning i oktober på 6,4 % i dansk regning var der comeback til aktierne på de modne markeder. De stigende kurser kan i høj grad tilskrives de fyldte europæiske gaslagre, som har ført til faldende priser på gas og også el. I USA viste økonomien en solid vækst i 3. kvartal på 2,6 % annualiseret. Til gengæld faldt ISM-indekset til det laveste niveau i to år.

Det var ligeledes en positiv faktor, at Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forhøjelse af styringsrenten op 0,75 %-point antydede, at kommende renteforhøjelser kunne blive mindre aggressive.

På nøgletalsfronten overraskede tallene for det amerikanske arbejdsmarked igen positivt. Arbejdsløsheden er nede på 3,5 % i september mod 3,7 % i august.    

Inflationen tynger stadig de finansielle markeder. I Europa peger pilen stadig opad, hvor den er bøjet af i USA. På månedens sidste dag blev inflationen i Europa opgjort til 10,7 %.

Til gengæld faldt aktiekurserne på Emerging Markets ført an af massive kursfald på kinesiske aktier bl.a. som en konsekvens af koncentrationen af magt omkring Xi Jinping, som blev åbenbar i forbindelse med partikongressen.

Der var mere ro på obligationsmarkederne.

Oliepriserne steg i oktober som en konsekvens af, at OPEC offentliggjorde yderligere begrænsninger i produktionen på trods af det i forvejen begrænsede udbud og udsigt til global recession.

De massive russiske droneangreb på ukrainsk energiinfrastruktur havde kun kortvarig effekt på aktiemarkederne i oktober.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter har været nogenlunde uforandrede i oktober. Det dækker over et stort rentefald i Storbritannien oven på den reducerede usikkerhed efter regeringsuroen i september. Renterne var ligeledes faldende i Australien og Italien. I det øvrige Europa og i Japan var statsrenterne tæt på uforandrede. Til gengæld var renterne stigende i USA, hvor renten på de ti-årige statsobligationer steg med 0,27 %-point.

Valutatisk udvikling

Valutaerne er generelt blevet svækkede over for euroen og dermed kronen. Den japanske yen blev svækket med 3,5 % og den amerikanske dollar med knap 1 %. I den modsatte ende befinder norske kroner og brasilianske real sig med styrkelser på henholdsvis 3,8 % og 3,7 %.  

Danske obligationer

De længere danske statsrenter har været svagt stigende i oktober. De kortere renter har naturligvis været påvirket af Danmarks Nationalbanks forhøjelse af styringsrenten i kølvandet på Den Europæiske Centralbanks renteforhøjelse. I Danmark blev renteforhøjelsen kun 0,6 %-point mod 0,75 %-point fra Den Europæiske Centralbanks side.

Appetitten på danske realkreditobligationer vendte tilbage i oktober med et pænt rentefald til følge. Det er en konsekvens af reel investorinteresse og låntageres opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse og omlægning af obligationslån.

Afdelingerne med danske obligationer har klaret sig markant bedre end deres respektive benchmarks. Det skyldes investeringerne i realkreditobligationer, som ikke indgår i afdelingernes benchmarks.

Virksomhedsobligationer

Der har været en uensartet udvikling i renterne på virksomhedsobligationer. Renterne på High Yield-obligationer, HY, fald i oktober, og renterne på Investment Grade-obligationer, IG, oplevede en begrænset rentestigning

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 0,22 %, hvilket var på niveau med afkastet på benchmark. Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 1,08 %, hvilket var dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene havde en forholdsvis stille måned i sammenligning med resten af året og en smule medvind fra oliepriserne, som steg 6,7 % i oktober, men modvind fra de stigende amerikanske statsrenter. Renterne på obligationer udstedt i hård valuta var stort set uforandrede. Rentespændet til tilsvarende amerikanske statsobligationer blev derfor indsnævret svarende til stigningen i sidstnævnte. Renterne på obligationer udstedt i lokal valuta steg til gengæld en lille smule, men ikke så meget som renten på amerikanske statsobligationer. 

I oktober har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -0,05 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -1,63 %.

HøjrenteLande Valuta har klaret sig bedre end sit benchmark, hvorimod de andre afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelandene har klaret sig på niveau med eller en smule dårligere end deres respektive benchmarks i oktober.

De modne aktiemarkeder

De amerikanske aktier klarede sig bedst blandt de toneangivende aktiemarkeder og japanske aktier sig dårligst i oktober. En svagere yen bidrager til afkastet på sidstnævnte. Stærke tal for væksten i 3. kvartal og arbejdsmarkedet i USA kombineret med forventninger om mere milde signaler fra den amerikanske forbundsbank er de primære drivkræfter bag kursudviklingen på amerikanske aktier. I USA steg kerneinflationen til 6,6 %, hvilket er det højeste niveau i 40 år.

I Europa var gassituationen og de heraf følgende faldende gaspriser i fokus, hvilket sammen med et stabilt Ifo-indeks især gavnede de tyske aktier. I Tyskland steg inflationen til 10,4 %, hvilket er det højeste niveau i 70 år.

I Skandinavien klarede de danske med bemærkelsesværdige store kursstigninger efterfulgt af de svenske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Danske Bank (+28,2 %), Ambu (+27,0 %) og GN StoreNord (+19,5 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Royal Unibrew (-13,1 %), Københavns Lufthavne (-6,4 %) og Topdanmark (-2,1 %). Finland var det svageste marked med beherskede kursstigninger på ca. 3 %. 

Afdeling Tyskland har klaret sig bedre end sit benchmark bl.a. pga. gearingen i afdelingen, som er positivt i stigende markeder. Afdelingen har dog reduceret sit investeringsniveau fra 111 % ultimo september til 100 % ultimo oktober.

Merperformance kan bl.a. henføres til overvægten i energi og en undervægt i stabilt forbrug.

De stigende renter i USA var medvirkende til, at valueaktierne klarede sig bedre end vækstaktierne. Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Bedst er det gået i USA Ligevægt & Value. I USA faldt vækstselskaber som Amazon og Alphabet/Google i kurs, og generelt gjorde de små og mellemstore selskaber det bedre end de store selskaber. Det var også tilfældet i Europa i oktober, hvor tendensen ellers har været den modsatte i den foregående del af året.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets gav et afkast på -3,8 % i oktober og havde dermed en udvikling modsat den, som vi så på de modne markeder. Det skyldes et kinesisk aktiemarked i tæt på frit fald. De kinesiske aktier oplevede det største månedlige fald i 11 år. Partikongressen i Kina i uge 42 resulterede i en større omrokering i toppen af partiet og en cementering af Xi Jinpings magt, hvilket overraskede markedet negativt. Samtidig blev forventningen om en hurtig genåbning gjort til skamme. Det var især sektorerne fast ejendom og cyklisk forbrug, som blev ramt hårdt.

Latinamerika var den bedst performende region med høje afkast i både Mexico og Brasilien. I Brasilien vandt den tidligere præsident Lula med en snæver margin anden valgrunde af præsidentvalget og kan nu atter sætte sig i præsidentsædet. Valget af Lula skaber håb om en mere moderat politik hos investorerne. Regionen var præget af forventninger om, at perioden med forhøjelser af styringsrenterne snart er slut. Mexico steg voldsomt som følge af gode vækstmuligheder i forbindelse med, at nabolande vil overføre produktion til landet.

Udsigter

Inflationstallene vil fortsat blive fulgt nøje. Udviklingen i disse har oversteget forventningerne på det seneste og udgør derfor fortsat en udfordring for de finansielle markeder. Det har stor betydning for renteudviklingen og dermed værdifastsættelsen på aktiemarkederne, der som følge heraf skal handles til lavere P/E-multipler end ved lavere renteniveauer. Denne tilpasning er sket i løbet af året.

Pengepolitik er ingen snuptagsløsning, men tager tid, inden renteforhøjelserne virker på økonomierne. Effekterne af de første renteforhøjelser fra foråret burde så småt begynde at indfinde sig, hvilket sammen med de faldende el- og gaspriser giver håber om, at inflationen vil aftage i nær fremtid. Det vil i givet fald isoleret set være positivt for både obligations- og aktiemarkederne. Herover for står den truende afmatning i verdensøkonomien, og usikkerhed om vækstpotentialet på den anden side af afmatningen.

Der er naturligvis stor usikkerhed knyttet til vurderingerne, men med den nuværende prissætning af aktiemarkederne i forhold renteniveauerne, kan der meget vel være mere at komme efter på aktiemarkederne.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest