Stemningen var trykket torsdag i det amerikanske, hvor aktierne faldt tungt, og renterne gik samme vej.
Usikkerheden om kunstig intelligens, AI, trak torsdag det længste strå, da investorerne linede op i udsalgskøen på aktiemarkedet.
Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt 7 basispoint til 4,10 pct., og den toårige rente gik 6 basispoint tilbage til 3,45 pct. i forhold til onsdag.
- Fra AI-eufori til AI-fobi, betegner strateger fra Yardeni Researchs dagen.
- For dem, der oplevede internettets opståen, føles dette som "déjà vu" på ny. Både AI og internettet er teknologiske disruptions (forstyrrelser), der er dybtgående nok til at ændre adfærden hos stort set alle, noterer strategerne sig ifølge Bloomberg News.
Frygten for, at nye virksomheder, der bruger AI, vil erstatte etablerede aktører, har påvirket aktier på tværs af en bred vifte af industrier i de sidste to uger:
- Der er simpelthen flere dårlige nyheder om AI-disruptions end gode nyheder om AI-implementering og marginer lige nu, siger Dennis DeBusschere fra 22V Research.
INFLATION TAGER OVER
Efter onsdagens stærkere end forventede jobrapport, som øgede bekymringerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kunne være mindre tilbøjelig til at sænke renterne, så handlerne frem mod fredagens inflationstal for januar. Torsdagens data viste, at antallet af nytilmeldte amerikanere faldt mindre end forventet i sidste uge, sandsynligvis på grund af fortsatte forstyrrelser fra vinterstorme.
- Vi befinder os i gråzonen mellem to nøglemakroøkonomiske rapporter, siger Marc Dizard, investeringschef hos Huntington Wealth Management, til Bloomberg.
Inflationen i januar ventes at gå lidt ned i gear og ende på 2,5 pct. mod 2,7 pct. i december.
.\\˙ MarketWire