05. dec. 2025 kl. 22:01
22 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renterne kravlede op - investorerne skeptiske omkring lempelser i 2026

USA/T-bond: Renterne kravlede op - investorerne skeptiske omkring lempelser i 2026

De amerikanske statsrenter blev fredag sendt i vejret, selv om der ikke blev rokket ved investorernes faste tro på endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ved årets sidste rentemøde i næste uge.

Til gengæld har flere nøgletal i ugens løb ifølge Bloomberg News skabt tvivl om, hvor hårdt centralbanken vil gå til værks med lempelserne til næste år.

Derfor endte det med den kursmæssigt værste uge for de amerikanske statspapirer i otte måneder. Fredag faldt kurserne igen, og renten på den toneangivende tiårige T-bond steg med 4 basispoint til 4,14 pct.

Den toårige rente steg ligeledes med 4 basispoint til 3,56 pct.

- Forventningerne er blevet justeret i en mere høgeagtig retning for Federal Reserve. Investorerne bliver mere skeptiske omkring flere rentenedsættelser til næste år, siger Steven Zeng, der er rentestrateg hos Deutsche Bank, til Bloomberg News.

Fredagens nøgletal gav ellers ikke anledning til større bekymringer.

Dagens opgørelse af Federal Reserves foretrukne inflationsmål, kerneprisindikatoren PCE Core, endte nemlig helt som ventet blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Opgørelsen for september, der har været forsinket grundet den over en måned lange føderale nedlukning, viste en kerneinflation på 2,8 pct. mod 2,9 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 21 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig