05. dec. 2025 kl. 15:11
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Victoria's Secret overgår forventningerne og brager op

Victoria's Secret overgår forventningerne og brager op

Den amerikanske undertøjskæde Victoria's Secret præsenterer fredag et regnskab for tredje kvartal, som overgår analytikernes forventninger på flere kanter.

Det sender undertøjsgiganten markant op fra børsåbningen i USA fredag med 16,5 pct.

Selskabet har ellers de seneste år været presset af skiftende trends og en bevægelse væk fra det "ultra slanke udseende" blandt kvinder, som undertøjsselskabet ellers i mange år har promoveret gennem årlige og ikoniske modeshow.

Som en del af den "turnaround", det forsøger at gennemføre, hyrede man sidste år Hillary Super som administrerende direktør.

Hun peger på, at dette kvartals vækst især er drevet af mærkerne Victoria's Secret, og Pink.

- Med to ikoniske brands, Victoria’s Secret og Pink, et nøje udvalgt produktsortiment, følelsesladet markedsføring og et ufravigeligt kundefokus styrker vi vores førende position inden for undertøj og skønhed, udtaler hun i en meddelelse og fortsætter:

- I takt med at vi fortsætter med at fremme vores Path to Potential-strategi, accelererer vi den globale vækst, øger brandets særpræg og frigør større værdi på tværs af vores økosystem for at skabe langsigtet, rentabel vækst.

De gode resultater i tredje kvartal fører da også til en opjustering af Victoria's Secrets forventninger til hele året, hvor der nu ventes en omsætning på 6,45-6,48 mia. dollar mod tidligere 6,33-6,41 mia. dollar.

Forventningerne til den justerede indtjening er desuden hævet til 350-375 mio. dollar fra 270-320 mio. dollar.

Konsensus blandt Bloombergs analytikere var før regnskabet en omsætning på 6,39 mia. dollar og en driftsindtjening på 311,9 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 21 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig