Tyskland vil nedskalere havvindauktioner næste år, efter at sidste runde ikke tiltrak nogen bydere.
Regeringen vil kun udbyde 2,5 til 5 gigawatt, hvilket er en reduktion fra en tidligere plan på op til 6 gigawatt, skriver Bloomberg News med henvisning til et lovforslag godkendt af lovgiverne torsdag aften.
Tyskland kan prale af mere havvind end noget andet land i EU, men stigende omkostninger og manglende sikkerhed om fremtidige indtægter har gjort udviklere mere tilbageholdende med at forpligte sig til nye projekter.
Derfor er det også lang til målet om at tredoble havvindkapaciteten inden 2030.
- Havvind står over for et vanskeligt markedsmiljø, både internationalt og i Tyskland, meddeler økonomiministeriet i en erklæring med henvisning til "stramme" forsyningskæder og omkostningsstigninger.
I august sluttede en auktion over havvind i Nordsøen uden nogen bud.
Regeringen planlægger ifølge Bloomberg News at udbyde havbundsområder den 1. februar, med yderligere runder i juni og august.
Den tyske regering har åbnet en høring om at omstrukturere auktionerne, men ændringerne vil først træde i kraft fra 2027.
.\\˙ MarketWire