06. mar. 2026 kl. 16:45
61 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharmas skuffende vægttabsdata kostede næsten 10 mia. kr. målt på markedsværdi -NY

Zealand Pharmas skuffende vægttabsdata kostede næsten 10 mia. kr. målt på markedsværdi -NY

Zealand Pharma fik massive klø og tabte fredag 9,6 mia. kr. i markedsværdi efter præsentationen af data fra et fase 2-studie med vægttabskandidaten Petrelintid torsdag aften.

Kursfaldet løb ved lukketid op i over 36 pct. til 234,90 kr.

Dermed er Zealands samlede markedsværdi reduceret fra 26,4 mia. kr. til 16,8 mia. kr., eller kun en smule mere end kassebeholdningen ved årsskiftet. Her havde biotekselskabet kontanter og omsættelige værdipapirer for i alt 15,1 mia. kr., mens egenkapitalen ved årsskiftet blev opgjort til 14,8 mia. kr.

Nedturen fulgte fase 2-studier med Petrelintid offentliggjort torsdag aften, som viste et vægttab på 10,7 pct. i uge 42 hos de patienter, der modtog behandling med midlet i studiet.

- Havde vi forventet at se 1 eller 2 pct.point større vægttab i studiet? Ja. Ændrer det noget grundlæggende for os? Nej, lød det fra Zealands topchef, Adam Steensberg, på en efterfølgende telekonference.

Han mener slet ikke, at det fulde potentiale for vægttab med Petrelintid viser sig i fase 2-studiet.

Flere børshuse er dog skuffede, og Zealand får sænket kursmål og anbefalinger på stribe.

Hos børshuset Jefferies stilede analytikerne en del højere.

- Vægttab i fase 2 efter 42 uger for Petrelintid er under vores mål på 13-15 pct., skriver børshuset i en analyse.

Det ser dog "potentiale for Wegovy-lignende effekt" og peger på, at bivirkningsprofilen tegner lovende.

- Med placebo-lignende tolerabilitet antyder dette, at det er et levedygtigt lægemiddel, selv om det sandsynligvis i øjeblikket betragtes som næstbedst efter Eli Lillys Eloralintid, skiver analytikerne hos Jefferies.

Zealands partner Roche falder 2,9 pct. fredag.

Meldingen fra Roche er, at man arbejder videre med planlægningen af fase 3 med Petrelintid. Det oplyser Manu Chakravarthy, der er ansvarlig for Roches udvikling af lægemiddelkandidater rettet mod blandt andet svær overvægt, ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 197 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig