04. sep. 2026 kl. 11:26
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Adobe går rød dag i møde efter valg af ny topchef fra egne rækker

Adobe går rød dag i møde efter valg af ny topchef fra egne rækker

Adobe har udsigt til en start i modvind, efter at Photoshop-producenten har annonceret, at Anil Chakravarthy bliver administrerende direktør med virkning fra 1. december. Han afløser Shantanu Narayen.

Aktien indikeres 2,9 pct. lavere i 277,62 dollar i fredagens amerikanske formarked.

Anil Chakravarthy har hidtil ledet selskabets softwareforretning inden for marketing og analyse, mens Shantanu Narayen, som har været topchef siden 2007, bliver ny bestyrelsesformand med effekt fra 1. december, skriver Bloomberg News.

- At Adobes bestyrelse har valgt en intern kandidat som ny topchef, fjerner en usikkerhed, samtidig med at AI-forstyrrelser truer kerneforretningen, påpeger Bloomberg Intelligence, der fortsætter:

- Hans største udfordring bliver sandsynligvis at bremse faldet i salgsvæksten og ændre opfattelsen af, at Adobe er sårbar over for gratis AI-værktøjer.

Adobe er kendt for sine værktøjer såsom Photoshop, Creative og Illustrator, og selskabets software har længe været standarden for kreative fagfolk og marketingfolk.

Men i de senere år har virksomheden mødt stigende spørgsmål fra Wall Street om, hvorvidt den vil blive væltet fra sin position i AI-æraen.

Generativ AI har gjort det lettere at skabe visuelt materiale uden Adobes dyre produkter, og mange af de mest populære nye AI-værktøjer udvikles af konkurrenter.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 590 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig