Det danske aktiemarked åbner med et beskedent fald og overordnet vurderes markedet at være afventende. Markedet venter på nyt fra den amerikanske centralbank, der afslutter sit rentemøde efter dansk børstid. Regnskabet fra Oracle efter amerikansk lukketid imødeses også med spænding.
- Vi skal ikke have, at centralbanken kommer ud og er meget høgeagtig, og så samtidig have, at Oracle rammer ved siden af. Så vil det være negativt for aktierne, lyder det advarende fra Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, over for MarketWire.
Det danske C25-indeks ligger efter knap ti minutters handel 0,1 pct. højere i 1761,46.
Markedsdeltagerne skal onsdag forholde sig til et par håndfulde nye kursmål for aktierne i GN, Demant, Novo, Nordea, NKT, Rockwool, Vestas og Danske Bank samt se frem mod regnskaber fra de mindre danske selskaber Rias og Agat Ejendomme, me
Ambu indleder et nyt tilbagekøbsprogram for egne aktier på 150 mio. kr. Aktierne vil blive købt retur i perioden den 10. december og frem til senest 31. marts. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet onsdag morgen. Ambu ejer i dag 1 pct. egne aktier.
Aktien stiger 0,2 pct. til 84,95 kr.
NYE KURSMÅL TIL MANGE AKTIER
Rockwool får gentaget anbefalingen "overvægt" hos den amerikanske storbank Morgan Stanley, der dog skruer ned for sit kursmål til 272 kr. fra 299 kr. Det viser data fra Bloomberg News. Rockwool-aktien falder 0,6 pct. onsdag til 211 kr. efter et falds på 1 pct. tirsdag.
Vindmølleselskabet Vestas får sat sin anbefaling op til "køb" fra "reducer" af finanshuset Kepler Cheuvreux. Det skriver Bloomberg News. Kursmålet fordobles til 200 kr. fra 100 kr.
Vestas-aktien stiger til C25-toppen med et plus på 1,5 pct. til 162,95 kr. efter et fald på 0,4 pct. tirsdag.
Novo Nordisk får sat kursmålet op til 350 kr. fra før 300 kr. - og det nye kursmål indikerer et potentiale på 17 pct. i forhold til den nuværende kurs. Anbefalingen "hold" gentages. Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Novo-aktien stiger 0,9 pct. til 302 kr. efter et plus på 0,1 pct. tirsdag.
NKT kan pryde sig med et løftet kursmål fra Goldman Sachs, der har sat det op med 14 pct. til 536 kr. fra førhen 470 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Anbefalingen af aktien fastholdes på "sælg". Goldman Sachs har haft en negativ anbefaling af aktien i NKT siden juli 2024, da kursen på aktien lå i 584,50 kr.
NKT falder 0,2 pct. til 786. efter et fald på 2,5 pct. tirsdag.
Danske Bank-aktiens himmelflugt ses fortsætte af finanshuset Barclays, der har sat kursmålet op til 343 kr. mod før 297 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Barclays ser nu et potentiale i aktiekursen på 13,7 pct., og anbefalingen "overvægt" gentages da også. Danske Bank stiger 0,2 pct. til 302,50 kr. onsdag efter et fald på 0,5 pct. tirsdag. Aktien kostede lige over 200 kr. ved årets start og er nu steget over 48 pct. i år.
GN og Demant får sænkede kursmål fra franske BNP Paribas. GN's kursmål sænkes til 145 kr. fra 155 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Anbefalingen af aktien fastholdes på positive "outperform" af analytiker Andjela Bozinovic.
Demants kursmål sænkes til 285 kr. frra 300 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Anbefalingen af aktien fastholdes på positive "outperform" af analytiker Andjela Bozinovic. BNP Paribas har haft en købsanbefaling af aktien i Demant siden juni 2025, da kursen på aktien lå i 288 kr.
GN stiger 0,5 pct. til 102,50 kr., mens Demant falder 0,2 pct. til 212 kr.
Nordea får løftet sit kursmål til 100,82 kr. fra 88,09 kr. hos den britiske storbank Barclays, der naturligt nok holder fast i sin negative anbefaling "undervægt". Det fremgår af data fra Bloomberg News. Nordea falder marginalt til 115,25 kr.
.\\˙ MarketWire