19. dec. 2025 kl. 08:12
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Genmab til tops efter positivt analytikernyt

Aktier/åbning: Genmab til tops efter positivt analytikernyt

Det danske aktiemarked åbner med marginale kursfald fredag, hvor Genmab indtager toppen efter positivt analytikernyt.

Samlet svinger det danske eliteindeks, C25, omkring torsdagens lukkeniveau i 1785,67

Bunden af eliteindekset bliver indtaget af aktien i Pandora, der på det seneste har set sig påvirket af en sølvpris omkring rekordniveauet.

Sideløbende dykker aktien i Novo Nordisk efter børsåbning med 1,0 pct. til 301,35 kr.

GENMAB FÅR LAGT 20 PCT. TIL KURSMÅLET AF DEUTSCHE BANK

Genmab har fået hævet kursmålet med 20 pct. til 2400 kr. fra 2000 kr. af finanshuset Deutsche Bank, der i samme ombæring gentager anbefalingen "køb".

Aktien stiger til tops i eliteindekset med 1,6 pct. til 2035 kr.

PANDORAS KURSMÅL SKÅRET AF CITI

Pandora får gentaget sin positive anbefaling "køb" af finanshuset Citigroup, der dog skærer kursmålet til 1032 kr. fra 1105 kr.

Kursmålet bliver sænket med baggrund i sænkede indtjeningsforventninger til 2026, 2027 og 2028 på grund af stærkere valutamodvind og forventning om en lavere bruttomargin, fremgår det af et analysenotat fra Citigroup.

For 2025 ændrer Citigroup ikke meget i sine forudsigelser frem mod Pandoras årsregnskab, der offentliggøres i starten af februar næste år.

Pandora-aktien, der i den seneste tid har været negativt påvirket af kraftigt stigende sølvpriser, falder fredag med 1,1 pct. til 692 kr.

Mærsk kan se en overvejende negativ udvikling for de asiatiske konkurrenter inden for containertransport.

Torsdag viste fragtrateopgørelsen fra World Container Index (WCI) den tredje uge i træk med fremgang, hvor stigning i den seneste uge var på 11,5 pct. til 2181,93 dollar for en 40-fods container. Fredag morgen venter SCFI-rateopgørelsen.

B-aktien dykker 0,3 pct. til 14.430 kr.

GREENMOBILITY ØGER OVERSKUD GRUNDET UDSKUDTE SKATTER

Delebilstjenesten Greenmobility kan lægge yderlig 15 mio. kr. på nettooverskuddet i 2025 grundet udskudte skatter.

Det oplyser selskabet fredag morgen.

Det akkumulerede skattemæssige underskud i Danmark er over tid løbet op i cirka 223 mio. kr. De fremførte skattemæssige underskud forventes at blive udnyttet gradvist over en periode på fire år.

Aktien åbner fredag uændret,

Derudover har Hvidbjerg Bank kort inden børsåbning fredag præsenteret forventningerne til 226, hvor banken ventet et lavere overskud end i år.

For 2026 ser Hvidbjerg Bank et resultat før skat i intervallet 28-33 mio. kr., fremgår det.

- Der vil være en usikkerhed forbundet med kursreguleringer af værdipapirer, nedskrivninger på bankens udlån og garantier samt udviklingen i det generelle renteniveau, fortæller banken.

I 2025 venter banken at nå et resultat før skat på 33-38 mio. kr.

Aktien i Hvidbjerg Bank falder fredag 2,1 pct. til 185 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 55 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig