Der er masser af fine muligheder for investeringer i de globale aktier lige nu, hvis man spørger hos Danske Bank, som anbefaler at købe op eller i hvert fald ikke sælge ud af porteføljen lige nu.
- Når man ser på markederne som helhed, er det svært at se nogen større frygt, men når man undersøger delkomponenterne, har Morgan Stanleys Fear and Greed-indeks nået niveauer, der sidst blev set i november, hvorefter markedet steg med 9 pct. den følgende måned, skriver Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg hos Danske Bank, blandt andet i et notat.
Han peger på, at den store frygt i markedet lige nu er koncentreret om enkelte sektorer, men det overordnede indeks fra Morgan Stanley peger på, at der i hvert fald er lommer i markedet med gode købsmuligheder.
Og hos Danske Bank peger man blandt andet på banker i Europa og industriselskaber på globalt plan som gode muligheder, hvis markedet skulle falde tilbage undervejs.
- Vi ser europæiske banker og globale industrivirksomheder som tre-seks måneders temaer og anbefaler at tilføje disse ved tilbageslag, skriver Lars Skovgaard Andersen.
.\\˙ MarketWire