Der udsigt til en rød start på tirsdagens aktiemarked, idet investorerne holde igen forud for eftermiddagens vigtige amerikanske nøgletal
Futures for det tyske DAX-indeks, der normalt er et godt barometer for det danske aktiemarked, ligger tirsdag morgen med et fald på 0,8 pct.
Mandag faldt C25-indekset med 0,9 pct. til 1792,30 kr. efter aftagende global risikoappetit.
- Den negative stemning blev trukket både af overraskende svage kinesiske nøgletal og af en tiltagende nervøsitet frem mod de kommende dages mange centralbankmøder og økonomiske nøgletal, skriver Nordea i sit morgenbrev.
Tirsdag formiddag lægger eurozonen ud med at præsentere PMI-indeks og ud på eftermiddagen kan investorerne se frem til at få afklaring, når den amerikanske jobrapport for novembner lander, efter den har været udskudt på grund af føderal nedlukning.
- Begge nøgletal kan potentielt skabe større bevægelser, og der er derfor lagt op til en volatil dag på de finansielle markeder, skriver Nordea.
DSV FÅR HÆVET KURSMÅL
Transportkoncernen DSV får hævet sit kursmål til 1800 kr. fra 1700 kr. hos den britiske storbank Barclays.
Anbefalingen er fortsat "overvægt", fremgår det af data fra Bloomberg News. Det nye kursmål indikerer et potentiale på 14,7 pct. i forhold til mandagens lukkekurs.
DSV-aktien dykkede mandag med 3,9 pct. til 1570 kr. Det sker efter 13 dage i plus for DSV-aktien.
VESTAS VINDER TRE FINSKE ORDRER PÅ I ALT 277 MW
Vestas har vundet tre finske landvindordrer på samlet set 277 MW.
Alle tre ordrer omfatter 25-årige serviceaftaler med ventet levering i forår eller sommer 2027.
Vindmøllekoncernen har også udsigt til at overtage en række aktiver fra underleverandøren TPI Composites, som er i betalingsstandsning.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til dokumenter indleveret til en konkursdomstol i delstaten Texas i USA.
Vestas-aktien lukkede mandag med en stigning på 0,3 pct. i 171,50 kr.
AARSLEFF LEVERER STÆRK OMSÆTNINGSPROGNOSE
Entrepernørselskabet Aarsleff har tirsdag fremlagt årsregnskab for 2024/25, der indeholder en stærk vækstprognose.
I det nye regnskabsår venter entreprenørselskabet at nå en omsætningsvækst på 6-11 pct. til 24,0-24,1 mia. kr., hvor midtpunktet i 24,55 mia. kr. er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 24,26 mia. kr.
Til gengæld er midtpunktet af prognosen for driftsmarginen, EBIT, i 5,25 pct. en spids under analytikerprognosen på 5,32 pct.
- Ordreindgangen er høj og består af mange små og mellemstore projekter. Vi ser samtidig gode muligheder i den nærmeste fremtid, ikke mindst som følge af det øgede fokus på forsvar og kritisk infrastruktur, udtaler administrerende koncerndirektør Jesper Kristian Jacobsen i regnskabet.
Arsleff lukkede mandag i minus med 0,4 pct. til 752 kr.
NOVO I AMERIKANSK PLUS
Hvis Novo Nordisk-investorerne fortsætter med at handle, som de gjorde i USA, står den danske Novo-aktie til et plus ved åbning.
Novo Nordisks ADR steg nemlig i USA med 1,2 pct. i 50,37 dollar, hvilket svarer til 320,14 kr. Dermed lander den amerikanske lukkekurs over den danske lukkekurs mandag, som lød på 316,40 kr.
.\\˙ MarketWire