Pandora og Ørsted er blandt de danske C25-selskaber i fokus mandag morgen, hvor starten herhjemme er ganske afdæmpet.
Novo Nordisk er der heller ikke større udsving i efter fredagens nyhed om, at Lars Fruergaard Jørgensen stopper som topchef. Samtidig stiger Rockwool pænt frem mod mandagens kvartalsregnskab.
I USA trykkes futures ellers kraftigt ned efter en nedgradering af den amerikanske kreditvurdering hos Moody´s sent fredag, men den har ikke helt så tung effekt i Europa, hvor udsvingene er ganske begrænsede fra handelsugens start.
Fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine med USA som den primære mægler tager også fortsat meget opmærksomhed omkring de finansielle markeder, og her ventes USA´s præsident, Donald Trump, mandag at tale med Ruslands modpart, Vladimir Putin.
C25-indekset falder efter godt ti minutters handel med knap 0,2 pct. til 1749,52.
PANDORA OG ØRSTED SENDES I HVER SIN RETNING
Blandt enkeltaktierne herhjemme er der kursmålsjusteringer i hver sin retning til Pandora og Ørsted.
Smykkekoncernen har nemlig fået løftet sit kursmål hos Nordea til 1350 kr. fra 1200 kr.
Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.
Pandora-aktien falder dog med 0,4 pct. til 1192 kr. tidligt mandag efter et pænt plus fredag.
For Ørsted, der mandag morgen falder med 0,04 pct. til 246,60 kr., er kursmålet hos amerikanske Jefferies omvendt blevet sænket til 260 kr. fra 340 kr.
Børshuset har fortsat den neutrale anbefaling "hold" af energiselskabets aktie.
Ud på eftermiddagen kan der også falde rampelys af til stenuldsproducenten Rockwool, der ventes at præsentere sit regnskab for første kvartal.
Også Fynske Bank er klar med sit regnskab for første kvartal i løbet af mandagen.
Inden regnskabet er Rockwool øverst i C25 med et plus på 2,6 pct. til 310,80 kr. for selskabets B-aktie.
NEDRYKNING UDLØSER NEDJUSTERING HOS AAB
Blandt de mindre navne er der også fokus til både AaB og Parken Sport & Entertainment mandag.
For førstnævnte er det på den kedelige baggrund. at fodboldklubben i weekenden rykkede ud af Superligaen efter et nederlag til Silkeborg IF, som omvendt er klar til kvalifikationskampe om europæisk fodbold i næste sæson.
AaB har efter nedrykningen nedjusteret sine forventninger og venter nu et underskud i år på 15-25 mio. kr. mod tidligere ventet et resultat fra omkring nul til minus 10 mio. kr.
- Nedjusteringen henføres primært til reduktion i tv-indtægter, færre matchdayindtægter, færre kommercielle indtægter og nedskrivning af kontraktrettigheder, begrunder AaB.
AaB-aktien falder med 0,8 pct. til 25,80 kr. fra start mandag.
Parken Sport & Entertainment kan omvendt glæde sig over, at selskabets fodboldhold, FC København, søndag vandt 4-0 over Randers FC og dermed tog et stort skridt nærmere mod at vinde mesterskabet.
Parken-aktien stiger med 4,3 pct. til 146 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her