29. jan. 2026 kl. 07:00
101 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Alm. Brand Group Q4: Privat har næsten tocifret vækst - Erhverv går lidt tilbage

Alm. Brand Group Q4: Privat har næsten tocifret vækst - Erhverv går lidt tilbage

Alm. Brand Group har næsten haft tocifret fremgang i Privat i fjerde kvartal, mens forretningsområdet Erhverv gik lidt tilbage målt på forsikringsindtægterne.

Det fremgår af regnskabet for perioden offentliggjort torsdag morgen. Her er mange af hovedtallene for perioden i store træk kendte, da Alm. Brand allerede i sidste uge offentliggjorde afrundede hovedtal for hele 2025.

Tallene for forretningsområderne Privat og Erhverv blev dog ikke præsenteret.

De viser, at Privat forbedrede forsikringsresultatet med over 50 pct. til 314 mio. kr. fra 202 mio. kr.

Samtidig steg forsikringsindtægterne - altså toplinjen - med 9,8 pct. understøttet af præmiejusteringer samt kundetilgang via partnerskaber med pengeinstitutter.

- Resultatet for fjerde kvartal markerer en stærk afslutning på hele 2025 med en fortsat markant vækst i Privat og en positiv udvikling i den underliggende forretning, siger Rasmus Werner Nielsen, topchef i Alm. Brand, i en kommentar til regnskabet.

I Erhverv var væksten i forsikringsindtægterne negative 0,8 pct., og forsikringsresultatet faldt til 207 mio. kr. fra 238 mio. kr.

RELATIVT LAVE STORSKADER OG VEJRLIGSSKADER

På koncernniveau kom Alm. Brand ud af fjerde kvartal med et forsikringsresultat på 521 mio. kr. mod 440 mio. kr. i samme periode året før.

Og Alm. Brand var i perioden begunstiget af såvel relativt lave storskader som vejrligsskader.

- Erstatningsudgifterne til storskader udgjorde 4,1 pct., og var dermed 1,1 pct.-point højere sammenlignet med samme periode sidste år, dog under det normalt forventede niveau.

- Erstatningsudgifterne til vejrligsskader faldt med 1,0 pct.point og udgjorde dermed 1,5 pct. i dette kvartal, hvilket også var under det normalt forventede niveau i kvartalet, lyder det i regnskabet.

Combined ratio, der er udtryk for, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger udgør af forsikringsindtægterne, landede på 82,4 mod 84,5 i fjerde kvartal af 2024.

Omkostningsprocenten blev 17,1 pct. i fjerde kvartal - et fald fra 18 pct. i samme periode sidste år.

På bundlinjen fik Alm. Brand Group et overskud på 337 mio. kr. i fjerde kvartal - en stigning fra 205 mio. kr.

Tabel for Alm. Brand Groups regnskab for fjerde kvartal 2025. Vær opmærksom på, at Alm. Brand allerede har offentliggjort foreløbige overordnede og afrundede regnskabstal for 2025.

Mio. kr.
Q4Q4 '24
2026 (e)
20252024
Forsikringsindtægter
2976284512.41711.79011.083
Combined ratio i %
82,484,583,483,787,0
Forsikringsresultat
521440206219131443
Investeringsresultat
7374191337439
Ophørende aktiviteter nettores
0170181-21
Resultat efter skat
33722213171353777

(e) estimater indsamlet blandt syv analytikere af Alm. Brand Group

Alm. Brands forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved Q1
21. januar
Forsikringsresultat eksklusive afløb
1650-18501650-1850
Forsikringsresultat inklusive afløb
--
Investeringsresultat
ca. 200
ca. 200
Resultat før skat og andre indt. og omk. 1850-20501850-2050
Andre indt. og omk. inkl afskrivning 500500
Combined ratio eksklusive afløb
84,5-86,584,5-86,5
Omkostningsprocentca. 17ca. 17

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig