31. jul. 2026 kl. 13:38
111 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Analytiker: Novo Nordisk går glip af potentielt milliardsalg - kursfald er "forståeligt"

Analytiker: Novo Nordisk går glip af potentielt milliardsalg - kursfald er "forståeligt"

Novo Nordisks kursdyk fredag eftermiddag betegnes som "forståeligt", da medicinalelskabet går glip af, hvad der kunne være et salg på flere mia. dollar.

Sådan lyder det fra JPMorgan-analytiker Richard Vosser i et notat, efter at et nedslående studie med lægemiddelkandidaten ziltivekimab mod alvorlige hjerte-kar-hændelser udløste en større kursnedtur.

Dog tilføjer analytikeren, at salgsforventningerne i konsensusestimaterne var "relativt beskedne" for ziltivekimab.

Novo-aktien falder med 6,9 pct. til 308,20 kr., efter at aktien umiddelbart efter offentliggørelsen af studiet dykkede med over 10 pct.

Samstemmende lyder det fra analytiker hos TD Cowen Michael Nedelcovych, at det forfejlede studie er en "stor forspildt mulighed".

Selv om nye behandlingsmekanismer "altid medfører en betydelig risiko for at mislykkes", troede de fleste i TD Cowen, at studiet ville lykkes.

Derudover tilføjer BMO Capital-analytiker Evan David Seigerman i et notat, at selv om studiet var "korrekt klassificeret som højrisiko", vil fiaskoen lægge pres på aktien.

Novo agter også fortsat at gennemføre to øvrige studier med ziltivekimab mod slagtilfælde og blodpropper. Data fra begge studier ventes offentliggjort i første halvår af 2027.

Til det tilføjer BMO-analytikeren, at det nu er usandsynligt, at de to yderligere studier for ziltivekimab vil give positive resultater.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,4
Baseret på 436 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig