30. mar. 2026 kl. 04:32
52 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Iran konflikten sender endnu en spand iskoldt vand over investorerne

Asien: Iran konflikten sender endnu en spand iskoldt vand over investorerne

De asiatiske aktiemarkeder tager endnu et kraftigt dyk mandag, hvor investorerne frygter en langvarig konflikt i Den Persiske Golf.

Konflikten har allerede har sendt oliepriserne til rekordhøje niveauer, hvilket presser inflationen op og åbner for risiko for recession i store dele af verden.

Financial Times citerede søndag præsident Donald Trump, der sagde, at USA måske vil overtage kontrollen med Irans olie og erobre Kharg-øen i Den Persiske Golf.

Samtidig forlyder det at Pakistan forbereder sig på at være vært for "meningsfulde forhandlinger" for at afslutte konflikten i de kommende dage, alt imens Teheran beskylder Washington for at forberede et landangreb, da USA sender flere tropper til regionen.

- Irans kontrol over Hormuzstrædet, evnen til at forstyrre de globale energi- og fødevaremarkeder og vedvarende missil- og dronekapaciteter giver landet ringe incitament til at give efter, hvilket presser USA til at eskalere, siger analytiker Madison Cartwright fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney ifølge Reuters.

Analytikeren forventer, at krigen vil vare mindst til ind i juni, med risiko for en længerevarende konflikt.

Det er dårlige nyheder for de asiatiske nationer, da en stor del af regionen er stærkt afhængig af energi fra Mellemøsten.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan falder 12 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald på 0,1-0,2 pct. i New York senere på dagen.

I Tokyo har krisen sendt den japanske valuta i torvene, idet dollar krydsede 160 yen i den tidlige handel. Men frygten for intervention er overhængende, efter at både landets øverste valutadiplomat, Atsushi Mimura, og centralbankchef Kazuo Ueda begge har været på banen med slet skjulte advarsler om kursniveauet.

Nikkei-indekset falder 3,5 pct., og det bredere Topix-indeks viger 3,2 pct. efter at have været dybere i rødt tidligere på dagen.

De kinesiske aktier i Hongkong følger den internationale udvikling. Hang Seng-indekset dykker 1,1 pct., og "blue chip"-indekset CSI 300 falder 0,2 pct., mens Shanghai Composite går mod strømmen med en stigning på 0,2 pct.

I Taiwan dropper Taiex-indekset 1,6 pct., og i Sydkorea falder Kospi-indekset 3,0 pct.

Singapores Strait Times-indeks viger 0,2 pct., mens det australske ASX 200-indeks står til at lukke med et tab på 0,9 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-3,5
Topix-3,2
Hongkongs Hang Seng-1,1
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex-1,6
Sydkoreas Kospi-3,0
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200-0,1

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig