03. mar. 2026 kl. 05:32
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Mellemøstkonflikt accelererer aktieudsalg

Asien: Mellemøstkonflikt accelererer aktieudsalg

De asiatiske aktiemarkeder er igen tirsdag badet i rødt, hvor investorerne evaluerer konsekvenserne af de amerikanske og israelske angreb på Iran for energipriser og for hele den globale økonomi.

- Usikkerheden omkring den økonomiske politik var allerede forhøjet, og nu med Iran-konflikten ventes den geopolitiske risiko også at stige. Sidste gang begge steg, var i 2022 under Rusland-Ukraine-konflikten, hvilket ikke gjorde noget godt for de asiatiske markeder, siger strateg Rupal Agarwal fra Bernstein i Singapore til Reuters.

Investorerne er stærkt fokuserede på oliemarkedet, hvor priserne fortsat stiger i takt med at USA og Israel intensiverer krigen mod Iran, mens Teheran truer med en fuldstændig lukning af Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er særdeles vigtig for råolietransport, idet omkring en femtedel af verdens søgående oliehandel og 20 pct. af den flydende naturgas går gennem strædet.

MSCI's bredeste indeks for aktier i Asien-Stillehavsområdet falder 2,2 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på 0,7-0,9 pct., når aktiemarkedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo er det oliepriserne der er i fokus, da Japan er storimportør af olie.

Investorerne er skræmte af ubekræftede rapporter på sociale medier om militære aktioner i Mellemøsten, og de har en lav tærskel for at hoppe med på negative overskrifter, især når det gælder oliepriser.

Nikkei-indekset falder 2,7 pct, og det bredere Topix-indeks dropper 2,6 pct.

Hårdest ramt er dog Seoul, hvor de sydkoreanske investorer er tilbage efter en lang weekend. Kospi-indekset falder hele 6,0 pct. og i Taiwan følger Taiex-indekset med en del af vejen med et drop på 2,0 pct.

De kinesiske investorer er mere rolige. I Hongkong falder Hang Seng-indekset 0,4 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300-indekset begge viger 0,1 pct.

Singapores Strait Times-indeks går mod strømmen med et plus på 0,9 pct., mens det australske ASX 200-indekset lukker med et tab på 1,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-2,7
Topix-2,6
Hongkongs Hang Seng-0,3
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex-2,0
Sydkoreas Kospi-6,0
Indiens BSE SensexLukket
Singapores STI+0,9
Sydney ASX 200-1,4

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig